Annonce

9. november 2005 - 0:28

Antiracisme i offensiven

Krystalnat 2005

Krystalnatten den 9. november har i mere end ti år været en antiracistisk mærkedag med arrangementer flere steder i landet. Størst er demonstrationen i København, der hvert år trækker flere tusinde på gaden under parolen »Aldrig mere Krystalnat«. I år er der også mulighed for at markere dagen i Vanløse, Struer, Århus og Svendborg.

Den historiske Krystalnat fandt sted i Tyskland 1938, hvor nazisterne med brutale angreb på jødiske butikker, synagoger og private hjem hærgede overalt i Tyskland. Krystalnatten regnes for startskuddet til den forfølgelse, der siden førte til gaskamrenes udryddelse af jøder, kommunister, anti-nazister, homoseksuelle, sigøjnere og mange andre.

Da Krystalnatarrangementerne blev introduceret i Danmark i starten af 1990’erne, var det primært venstreorienterede grupper, der stod bag, de fleste organiseret i Anti-Racistisk Netværk.

I de senere år er organiseringen af arrangementerne i København i højere grad overgået til faglige organisationer og menneskeretsgrupper. Blandt årets talere er bl.a. forstanderen på Krogerup højskole, Erik Boelsom, der for en måned siden erklærede sig parat til at skjule en udvisningstruet iransk flygtning.

I år arrangerer »Dansk Zionistforbund« desuden en højtidelighed foran den jødiske synagoge i samarbejde med Mosaisk Troessamfund.

Læs baggrundsartikel på Modkraft: »Krystalnatten – barbariets genkomst«

Se Tidsskriftcentrets emneliste om Krystalnatten

Læs om Krystalnatsinitiativet på www.krystalnat.dk

Tjek Modkrafts kalender for det nærmeste arrangement

Ikke i vores navn

Fem dage senere, den 14. november, skal københavnerne igen på gaden. En række organisationer samlet i Initiativet Stop Racisme er denne dag gået sammen om demonstrationen »Racisme – ikke i vores navn«.

Med fuldt overlæg finder demonstrationen sted dagen før kommunalvalget, og arrangementet er netop tænkt som en opfordring til vælgerne om at tænke sig om, og stemme anti-racistisk.

I initiativets indkaldelse erklærer initiativtagerne sig for tilhængere af »et samfund som dyrker varme frem for frygt, åbenhed frem for selvtilstrækkelighed, mangfoldighed og kreativitet frem for snæversynet nationalisme, solidaritet frem for egoisme« – og lover deltagerne »lys, farver, taler, tunge beats og mangfoldighed imod racisme«.

Se arrangementet i Modkrafts kalender

Kamp mod uvidenhed

Til de ovenstående arrangementer kan man nok være ret sikker på at stifte bekendtskab med endnu et anti-racistisk initiativ: avisen »Trykværk«.

Avisen, der er udgivet af Anti-Racistisk Netværk, er trykt i 30.000 eksemplarer, og er også ment som et slags langtidsholdbart indspark i valgkampen.

Med en række artikler om den yderste højrefløj og dens politiske modstandere – blandt andet i sportsverden – informerer avisen om den øjeblikkelige situation, og henvender sig især til dem, der ikke i forvejen er bekendt med sammenhængene på den yderste højrefløj og mulighederne for at gøre noget ved problemet.

Ud over den trykte avis annonceres der også for en hjemmeside, men indtil videre har tekniske problemer forhindret dette supplement.

Bestil avisen Trykværk hjem fra Modkraft Minimarked

Se hjemmesiden www.antiracist.dk - måske er den oppe i dag

Dyb dokumentation

For dem, der vil vide det hele om højrefløjen i Danmark, er der også nyt. Dokumentationsgruppen Demos har netop udgivet bogen »Fronten i Danmark«, en 130 sider omfattende og grundig gennemgang af den ekstreme højrefløj i Danmark gennem de seneste ti år.

Bogen er en gennemgang af de racistiske og nazistiske netværk, bl.a. Danmarks Nationalsocialistiske Bevægelse, Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning, Blood & Honour, Dansk Forum, Dansk Front, Århus Mod Moskéen og flere andre.

Bogen kan læses som en efterfølger til bogen »Forsyningslinie Nord«, som Demos udgave i 1995.

Køb »Fronten i Danmark« i Modkraft Minimarked

Køb »Forsyningslinie Nord« i Modkraft Minimarked

Besøg Demos’ hjemmeside

Louise Frevert-sagen

En anden nyudgivelse går også i dybden, men kun med en enkelt sag. Rune Engelbreth Larsen, der for en måned siden offentligt erklærede krig mod Dansk Folkeparti, fik hurtigt luft under vingerne på den kampagne med afsløringen af en række bizarre og racistiske indlæg på DF’eren Louise Freverts hjemmeside.

Frevert, der fortsat er partiets overborgmesterkandidat i København, måtte igennem en tur i dagspressens vridemaskine, men undgik til manges overraskelse en eksklusion fra Dansk Folkeparti.

Nu har Rune Engelbreth Larsen på noget nær rekordtid samlet hele sagen i en bog med titlen »Louise Frevert-sagen«.

Ifølge en pressemeddelelse »fremstiller Rune Engelbreth Larsen sagsforløbet med kritiske øjne og dokumenterer både Dansk Folkepartis og Louise Freverts usammenhængende og selvmodsigende forklaringer«.

Men han dokumenterer samtidig, at de uhyrligheder, som kunne læses på Freverts hjemmeside, i virkeligheden ikke er meget forskellige fra partiets grundlæggende politiske holdninger.

»Derfor er Louise Frevert-sagen først og fremmest en afdækning af Dansk Folkepartis dobbeltspil«, hedder det i pressemeddelelsen.

Læs pressemeddelelse fra Rune Engelbreth Larsen på Modkraft

Læs mere om bogen på Humanisme.dk

Læs Modkrafts dækning af Frevert-sagen

Musikalsk modstand

I den mere kunstneriske ende kan de musikinteresserede se frem til et storstilet cd-projekt, der udgives til fordel for organisationen Flygtninge under Jorden.

Det er Initiativet Underlyd, der står bag støttealbummet »Underlyd – for folk på flugt«, som udgives med en stor fest i Ungdomshuset på Jagtvej i København den 10. december. Her vil flere af de medvirkende på cd’en – bl.a. Little T, Zaki, Ataf og Per V optræde, ligesom der bliver vist film og spist pindemadder.

Også dette projekt har en tilknyttet hjemmeside, der fortsat er under konstruktion.

Læs mere om releasefesten i Modkrafts kalender

Hold øje med hjemmesiden underlyd.dk – pludselig er den der!

Besøg Komiteen Flygtninge under Jorden på nettet

Af Martin Lindblom/Monsun

Se også Modkrafts linksamling over Antiracisme & antifascisme

Læs artiklen »EU: Krig mod flygtninge« på Kontradoxa

Se MiXeuropes »Minority Report 2005« om vilkårene for Danmarks etniske minoriteter (pdf)

Se MiXeuropes oversigt over kritiske rapporter og kommentarer fra internationale organisationer vedr. etnisk ulighed i Danmark 2001-2005 (pdf på engelsk)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce