Det indiske ugeblad Down To Earth skriver, at ud af de 64.000 tons kemiske farvestoffer, der årligt bruges i den indiske tekstil-industri, fosser 11 procent direkte ud i floderne. Folk der er afhængige af floderne til drikkevand bliver syge, og arbejdere i tekstil-industrien lider ofte af hovedpine, hudirritationer, vejrtrækningsbesvær og hårtab.
Et lovende alternativ til giftige, kemiske farver kommer fra Philippine Institute for Textile Research (PTRI), der har identificeret 26 typer af planter, som kan bruges til udvinding af naturlig farve til tøj. Disse planter er udbredte i Sydøstasien og er lette at dyrke.
I øjeblikket er naturlig farve dyrere end kemiske, men dyrkning af de 26 planter i større stil kan ændre dette, da de naturlige farver også kan bruges i mad og kosmetik.
Af Jacob Sejer Pedersen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96