Kvindekamp: fra Iran til ligeløn

Kvinder i muslimske lande og muslimske kvinder i vestlige lande fylder godt i de danske mediers dækning af den 8. marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Dagen begyndte faktisk i København som et socialistisk initiativ, der primært skulle samle kvinder til kamp for stemmeret. Du kan læse mere om dagens tilblivelse – i det nuværende Ungdomshus på Jagtvej 69 i København – i lokalavisen PåGaden.

Iransk demonstration – på nettet

Netværket Kvinders Kulturcenter i Teheran har – ikke overraskende – fået lov at demonstrere i det fundamentalistisk styrede land. Efter tv-billederne af tyrkisk politi, der angreb en demonstration i Ankara i lørdags, har verdens øjne vendt sig mod 8. marts-arrangementer i Mellemøsten i et ikke tidligere set omfang.

Den iranske kvindegruppe i Iran har besluttet at flytte demonstrationen fra gaderne, og en uundgåelig konfrontation med alvorlige følger, til: internettet.

Politikens journalist, Vibeke Sperling, rapporterer fra Teheran, at de iranske kvinder vil bruge kombinationen af internettet og humor for at markere den 8. marts. En af kvinderne siger til Politiken:

»Vi inviterer kvinder og mænd til at danse og more sig i den virtuelle park, fordi vi ikke tillades at gøre det i den virkelige«.

Den virtuelle demonstration får form af et karneval med stærke symbolske hentydninger til præstestyret.

Læs artiklen i Politiken eller besøg Iranian Women’s Tribune, hvor der er nogle engelske tekster, mens resten er på farsi.

Mandag demonstrerede op mod 500 primært kvinder i Kuwait. De krævede stemmeret til kvinder. Kuwaits forfatning påpeger godt nok, at der er lige rettigheder til begge køn, men i praksis har det ringe eller ingen betydning. Læs mere i Politiken.

Ligelønnen: den gamle traver

Berlingske Tidende bidrager til kampdagen med en erhversøkonomisk vinkel: den manglende ligeløn. Eurostat, der udfører statistikker for EU, har netop offentliggjort en undersøgelse, der viser, at kvinder tjener 16 procent mindre end deres kollegaer af hankøn. Læs mere i Berlingske Tidende

I en anden dækning af den 8. marts bliver en anden gammel traver hevet af stalden: Berlingske Tidende spørger, om danske kvinder ikke er så forkælede, at kampdagen er noget pjat.

Det svarer næstformanden i Kvindeligt Selskab, Rikke Sternberg, nej til i et interview, der kommer omkring barsel, ligeløn, mænds kamp for ligestilling og lovgivningen. Læs interviewet i Berlingske Tidende.

BT bidrager også til kampdagen med en guide for kvinder, der skal forhandle løn. Formiddagsbladets opsummering af statistikken for en bedre løn lyder: »Drop den pæne pige og forhandl som en mand.«

I den mere groteske ende af arbejdsmarkedsdækningen, kan man på Modkraft.dk læse om de tyske forhold. Her er prostitution blevet et legalt erhverv – og det betyder faktisk, at arbejdsløse kan tvangsaktiveres som prostituerede. Læs »Arbejdsløse tvinges til prostitution«

Baggrunden og diskussionerne af legalisering af prostitution og de generelle politiske indsatser er et felt for sig. Lederen af værestedet Reden, Dorit Otzen, forklarede sit syn i et interview med Modkraft.dk’s Feministredaktion. Læs interviewet »Det handler om kvindesyn«

I Sverige, hvor feministerne bor

I Informations leder kigges der, som i nogle af artiklerne mod Sverige. Hvor ligestilling og feminisme er en del af debatten, på linje med trafikpolitik og beskatning af indkomst.

Men træerne gror ikke ind i himlen – heller ikke hinsidan:

»Sverige er ikke ligestillingens paradis. Statistikkerne tyder ikke på, at svenske kvinder er tættere på ligeløn. Men ulighederne bliver diskuteret åbent, og de svenske feminister har opnået en række konkrete resultater:

De har fået en ligestilingsombudsmand og næsten alle partier er erklæret feministiske. Svenske mænd tager en tre gange større andel af orlovsperioden. Og antallet af kvinder i det private erhvervlivs bestyrelser er på vej op.«

Konklusionen på den feministiske dagsorden tilskrives i Informations leder »at den svenske kvindebevægelse har været mindre venstre-sekterisk og mere åben over for at arbejde inden for partierne. Gennem de seneste 13 år har en stribe ledende svenske politikere truet med at danne et feministisk parti.«

Og udsigten til at miste stemmer til et decideret feministisk parti, har fået andre partier til at skærpe de feministiske målsætninger i forhold til barselsorlov, ligeløn og generel ligestilling.

Du kan læse om baggrunden og diskussionerne i artiklen »Nye spekulationer om svensk kvindeparti« på Modkraft.dk.

For et år siden startede det første rendyrkede feministforlag i Sverige, Feminista. Læs om baggrunden og bøgerne i artiklen »Sverige får feminist-forlag«

En anden mærkesag er lesbiskes ret til kunstig befrugtning. Det danske Folketing siger nej, i Sverige er det netop blevet lov, hvilket får en SF’er til at beskrive Danmark som »røven af fjerde division«, når det angår rettigheder og frisind. Læs »Kunstig befrugtning til lesbiske«

For at uddybe de mange forskellige slags feminister nabolandet byder på, har Information oversat en svensk guide over diverse femi-typer under overskriften »Feminisme? Javel, men hvilken slags?«

Hvad mangler så?

Det mest iøjenfaldende fravær i mediedækningen af dette års kampdag, er et massivt og uforanderligt samfundsproblem, nemlig vold mod kvinder.

Hvert år dør 12 kvinder i Danmark som følge af vold. Hver 14. dag bliver en kvinde forsøgt dræbt af sin partner, 64.000 kvinder udsættes årligt for vold, og i samme tidsrum er 10.000 kvinder ofre for sexovergreb. Og tallene vurderes at kunne være endnu højere.

Ifølge meget usikre opgørelser over volden mod kvinder på europæisk plan, bliver omkring 1.000 kvinder i EU-landene hvert år dræbt af den vold, deres partner udsætter dem for.

Du kan læse mere om vold mod kvinder, om hjælp, statistikker og meget andet i link-guiden herunder.

Download Ligestillingsministeriets rapport om mænds vold mod kvinder (pdf)

Se Amnesty International’s kampagne mod vold mod kvinder

Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), der hjælper og forsøger at påvirke lovgivning mm.

Joan Søstrene, hjælper kvinder udsatte for vold.

Dannerhuset, krisecenter og kvindehus i København.

Mødrehjælpen

Foreningen til Beskyttelse Af Voldsramte Kvinder

Kvinderådgivningen – for etniske minoriteter

Dialog Mod Vold - Behandlingstilbud til voldelige mænd og deres familier

Manderådgivningen – Professionel samtale til voldelige mænd

FN’s resolution 54/134 om afskaffelse af vold mod kvinder (engelsk)

Hvad ellers?

Der er demonstration, der er fest, debat og film, hvis trangen til at se andre end computeren melder sig. Bemærk at nogle arrangementer er seperatistiske – det vil sige, at kun kvinder deltager.

Du kan tjekke Modkraft.dks kalender for tid og sted.

Modkraft-redaktionen anbefaler desuden, at kigge nærmere på Moskito nr. 8, der er et tema-nummer om køn og seksualitet. Dele af magasinet kan læses i PDF-format på Moskitos hjemmeside mygge.net. og hele magasinet kan købes for den ydmyge sum af 20 kr. i Modkraft Minimarked.

Desuden er der nogle klassikere, der fortjener et nærmere gensyn.

»Feminister – nu med sexliv« er anonyme interviews med fire feminister, der meget ærligt fortæller om at være feminist – bl.a. når man ikke har tøj på. Og skyder den gamle fordom, om at feminister bare ikke kan lide sex, i sænk.

Magasinet Kontradoxa leverer en oversigt over et udsnit af feministisk faglitteratur fra 2004. det forgange år får karakteren »Godt femi-år« af anmelderen Camilla Tved. Læs »Godt femi-år« i Kontradoxa.

Som supplement leverer Kontradoxa også anmeldelser af to af de nyeste kvinde-udgivelser, skrevet af forfatteren Bente Hansen.

Læs »Historien spejlet i kvinder«

Af Martin Lindblom og Linda Hansen/Monsun