Ikke loyal nok

Berufsverbot betyder beskæftigelsesforbud og blev indført i Tyskland i 1972. Ifølge loven »kan kun den ansættes, der kan garantere at han til hver en tid går ind for det frie, demokratiske system i grundlovens ånd.«

Siden lovens tilblivelse er omkring 11.000 personer blevet undersøgt, men alene i perioden mellem 1972 og 1979 blev op mod en million personer kontrolleret.

Det konkrete antal personer, der er blevet fyret eller nægtet ansættelse indenfor det offentlige er sværere at afgøre. Retspolitiske organisationer i Tyskland angiver tal op til 1.250 personer, mens det officielle tal er 328.

Loven er principielt rettet mod radikale fra venstre- og højrefløj. Men kun en brøkdel af forbuddene har ramt eksempelvis nazister, mens personer fra venstrefløjen tegner sig for for de fleste forbud.

Siden 1979 har loven ikke været brugt ofte, men er stadig implementeret i lovgivningen i de tyske delstater.

Overvåget i ti år

Den 18. december 2003 fik den 34-årige lærer Michael Csaszkóczy besked fra skoleinspektøren, hvor han arbejdede. Fordi inspektøren havde modtaget informationer om Csaszkóczys politiske aktiviteter i årene 1992 til 2002 fra den interne tyske efterretningstjeneste (Verfassungsschutz) , hvori der blev rejst tvivl om Csaszkóczys loyalitet overfor den tyske forfatning.

Tre måneder senere fik Michael Csaszkóczy selv lov at læse dele af efterretningstjenestens rapport om hans aktiviteter. Det drejede sig om deltagelse i demonstrationer mod nazister, mod tysk krigsdeltagelse og interviews han havde givet til medier i egenskab af talsmand for et autonomt center i Heidelberg.

Sagen blev ikke rejst af Michael Csaszkóczys arbejdsgiver på skolen, men på foranledning af delstatens indenrigsministerium og kultur- og undervisningsministerium. Der foreligger ingen klager eller utilfredshed med Csaszkóczys gerning som lærer. Faktisk havde arbejdsgiveren besluttet at tilbyde ham en fast ansættelse.

Der nedsattes en kommission på skolen, der skulle undersøge Michael Csaszkóczys politiske holdninger. I april dette år mødte Csaszkóczys op, og blev af kommisionen oplyst, at problematikken primært drejer sig om hans tilknytning til det Antifascistiske Initiativ Heidelberg (AIHD) -? og altså ikke hans konkrete handlinger eller udtalelser.

Kommisionen krævede, at Csaszkóczy skulle tilslutte eller undsige AIHDs grundlag. Han valgte i stedet at skrive en erklæring med mere varierede synspunkter.

Efter mødet og erklæringen hørte Csaszkóczy intet før den 26. august, hvor kommisionen skrev, at de har besluttet ikke at imødekomme Michael Csaszkóczys ønske om at arbejde på skolen. Den beslutning bakkes op af den lokale Kultur- og Undervisningsminister, der har beføjelse til at endeligt afgøre sagen.

I strid med menneskerettighederne

I 1995 udtalte Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol senest kritik af den tyske lov om berufsverbot. Sagen var anlagt af en gymnasielærer, der på grund af sit engagement i det tyske kommunistparti, mistede sin mulighed for at arbejde.

Menneskerettighedsdomstolen afgjorde, at den tyske stat ved at nedlægge berufsverbot havde overtrådt to fundamentale menneskerettigheder. I Menneskerettighedserklæringen hedder det blandt andet:

»Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.«

Samt i artikel 20.

»Alle har ret til under fredelige former frit at forsamles og danne foreninger.«

Menneskerettighedsdomstolen skønnede at disse rettigheder også er gældende for personer ansat i offentlige hverv. Om Michael Csaszkóczy vil have sin sag prøvet ved domstolen er endnu uvist.

Af Linda Hansen/Monsun

Læs om berufsverbot-lovens baggund og historie i Leksikon.org

Besøg kampagnesiden Gegen-Berufsverbote (på tysk)