Amerikanske soldater deserterer

18-årige Brandon Hughey og 25-årige Jeremy Hinzman, der begge er menige soldater i den amerikanske hær, flygtede hver for sig til Canada for at undgå at blive sendt til krigen i Irak, som de betegner som »illegal«, og et »brud på grundlæggende normer for menneskelig anstændighed«.

De to soldater kendte ikke hinanden på forhånd, og forlod den amerikanske hær på vidt forskellige måder. Hvor Brandon Hughey stak af fra sin militærbase i Texas natten før hans deling skulle sendes til Irak den 2. marts, forsøgte Jeremy Hinzman gennem længere tid at søge om fritagelse fra aktiv krigstjeneste som såkaldt samvittighedsnægter.

Da det mislykkedes, pakkede han vognen sammen med sin kone og deres knap to år gamle søn, og kørte fra basen i North Carolina til Toronto, hvor de ankom den 3. januar.

De to er ifølge en artikel i The Village Voice de første amerikanske soldater, der direkte er deserteret, men rygtet vil vide, at en kvindelig soldat ligeledes er på vej til Canada, og hjemme i USA er mellem 600 og 1.700 soldater gået under jorden for at undgå udstationering i Irak. At udeblive fra tjenesten giver en langt mindre straf end at søge asyl som politisk flygtning, og dermed understrege at man ønsker at desertere fra den amerikanske hær.

Moralen styrtdykker

Den canadiske stat selv har vendt sig mod krigen i Irak, og med overvældende opbakning i befolkningen nægtet at deltage i de såkaldte koalitionsstyrker i Irak.

Og Canada har en lang historie som asylland for amerikanere, der flygter fra deres regerings krigspolitik. Mest kendt er situationen under Vietnam-krigen, hvor omkring 60.000 amerikanere flygtede over grænsen mod nord.

Og selvom der er langt fra de foreløbig to desertører og op til noget, der bare ligner Vietnam-krigens flygtningestrøm, kunne noget tyde på, at forudsætningerne for et større antal desertører er under opsejling:

Ifølge en nyligt offentliggjort undersøgelse foretaget af den amerikanske hær, rapporterer 72 procent af soldaterne, at moralen i deres delinger er lav eller meget lav.

Og telefonopkaldene til hjælpelinien G.I. Rights Hotline, der besvarer spørgsmål fra rekrutter, der forsøger at forlade de væbnede styrker, steg fra 17.267 i 2001 til 28.822 i 2003.

Samtidig er antallet af selvmord blandt soldaterne historisk højt.

Fra april til december sidste år begik 23 soldater selvmord under tjeneste i Irak eller Kuwait, og mindst syv mere tog deres eget liv efter hjemsendelsen.

Overvejede selvmord

Brandon Hughey overvejede også selvmord flere gange. Men inden det kom så vidt, faldt han over en avisartikel, der citerede en Carl Rising-Moore for at efterlyse en ny undergrunds flugtrute som den under Vietnam-krigen, fordi det ville være bedre for selvmordstruede soldater at desertere end at tage deres eget liv.

Hughey besluttede at sende en appel om hjælp ud på internettet, og den 58-årige Vietnam-veteran Carl Rising-Moore reagerede. Rising-Moore, der siden han som »en hjernevasket ung mand« meldte sig til Vietnam-krigen, og siden da har været fredsaktivist, satte Hughey i forbindelse med den religiøse kvæker-bevægelse, og kort efter befandt Hughey sig hos en canadisk familie, der også husede politiske flygtninge i slutningen af 1960’erne.

Straffetjeneste i Afghanistan

Jeremy Hinzman meldte sig til hæren i januar 2001 længe før præsident Bush erklærede sin politik om forebyggende krig. Men i løbet af kort tid fandt han sig selv i gang med øvelser, der gik langt ud over, hvad han kunne stå inde for. Da han en dag ukritisk svarede på instruktørens råb: »Hvad får græsset til at gro?«, med råbet »Blod, blod, blod«, knækkede filmen for ham.

I august indleverede han en ansøgning om status som samvittighedsnægter: »Selvom jeg stadig har stor lyst til at udrydde uretfærdighed, er jeg kommet til den erkendelse, at drab ikke vil gøre andet end forlænge det i det uendelige. Derfor kan jeg ikke med god samvittighed tjene som soldat i den amerikanske hær«, skrev han blandt andet i begæringen.

Men hæren nægtede først at have modtaget ansøgningen, og netop som han sendte en ny af sted, blev hans deling sendt til Afghanistan. Her sled han sig igennem otte måneders straffetjeneste 14 timer om dagen, syv dage om ugen. Under en hurtig behandling af ansøgningen i april 2003 blev den forkastet, fordi Hinzman havde erklæret at ville kæmpe i selvforsvar.

Samme måned vendte delingen tilbage til USA, og i december kom ordren om at tage til Irak. I januar flygtede Hinzman og hans familie så til Canada, hvor en kvækerfamilie sørgede for husly.

Risikerer dødsstraf

Fremtiden for de to desertører – og dem, der måtte komme efter dem – afhænger nu af de retssager, der inden længe starter i Canada. For at opnå flygtningestatus skal de to dokumentere en velbegrundet frygt for forfølgelse i USA.

Og det bliver svært. Canadisk flygtningelovgivning fastslår nemlig, at retsforfølgelse ikke er det samme som forfølgelse. At blive straffet for lovbrud giver ikke grund til asyl, med mindre loven i sig selv – som for eksempel Kinas et-barns politik – anses som en form for forfølgelse.

Og konsekvensen kan blive fatal: vinder de retssagerne, kan de aldrig besøge USA igen; og taber de, bliver de deporteret og sendt direkte i fængsel. De kan endda risikere dødsstraf, for at have deserteret i krigstid.

Selvom den sidste henrettelse for noget lignende fandt sted i 1945, frygter Hinzman, at straffen kan blive genindført:

– Bush-administrationen har foretaget sig så mange uforudsigelige ting, siger han.

Desertørernes advokat, Jeffry House, har tænkt sig at spille højt spil overfor de canadiske immigrationsmyndigheder: han vil stille selve Irak-krigen for retten ved at anføre, at USA vil sende de unge mænd i fængsel eller det der er værre, fordi de har valgt at følge den internationale lovgivning.

– Frem for at gøre noget utænkeligt eller rædselsfuldt som soldater, kom de til Canada. Det er et stort skridt, siger House.

Og han må vide, hvad han taler om: som student i den amerikanske stat Wisconsin i slutningen af 1960’erne, konkluderede Jeffry House, at Vietnam-krigen var forkert, og at han ikke ville deltage. Den dag han modtog sin indkaldelse, flygtede han til Canada.

Af Martin Lindblom/Monsun

Besøg Jeremy Hinzmans hjemmeside

Besøg Brandon Hugheys hjemmeside

Læs artikel i The Village Voice (engelsk)