Er det bare mig?: Dokumentar vil gøre op med aborttabu

Det anslås, at ti procent af de kvinder, der gennemgår en provokeret abort, døjer med kortere- eller længevarende alvorlige psykiske problemer, men der findes ikke megen forskning og information om emnet. Kvinderne rammes blandt andet af voldsomme følelser som skam, sorg, tomhed, depression og selvmordstanker.

Modkraft har talt med Rosa Frang, en af to dokumentarister, som har lavet radioprogrammet »Det ligner vat«.

- Vi har begge fået en abort og vi fik det begge ad H til bagefter. Det kom bag på os. Og vi havde ikke fået ordentlig information om emnet før aborten, forklarer Rosa Frang om en af grundene til, at de har lavet programmet.

- Vi spurgte os selv: ’Er det bare mig? Hvorfor har jeg det så dårligt?’

De havde begge fået udleveret Sundhedsstyrelsens pjece »Hvis du overvejer abort« fra egen læge.

- Men de mulige psykiske følger bliver ikke ordentligt beskrevet. De bliver betegnet som ’En psykisk reaktion, hvor det kan være godt at tale med en veninde (...) og at man kan være (...) både glad og ked af det på samme tid’, citerer hun.

De begyndte at lave research til deres program og fandt, at der er utroligt lidt forskning på området. En af grundene til, at der er så lidt, mener de, er, at det er et kvindeemne og derfor bliver nedprioriteret.

- Fordi ’kvinde-smerte’ stadig ikke bliver taget lige så alvorligt som andre problemer i sundhedsvæsenet, mener Rosa.

- Abort er kraftigt tabuiseret og bliver gjort til et privat issue. Det er et tricky emne, der er så meget etik og moral i det, mener hun og fortsætter:

- Vi valgte at bruge vores egne oplevelser, da det er meget svært at få kvinder til at fortælle om deres problemer efter en provokeret abort. Vi har mødt megen skepsis og mistro, fordi dét overhovedet at tale om de her ting, bliver benyttet af abortmodstanderne. Alle de eksperter vi har talt med i forbindelse med programmet, sagde, at ingen kvinder vil stå frem.

Rosa understreger samtidig kraftigt:

- Vi er et hundrede procent for fri abort, men vi må tale om dette her. Tabuet gør eftervirkningerne værre. Det er tabu at få en depression, men en depression efter en selvvalgt abort, er dobbelt svært.

Tabubelagt emne

- Det største tabu i dag er blandt de 30-40 årige, da de ikke har en ’god grund’ til abort. De har ofte en kæreste, en uddannelse og deraf følger en meget stor skam hvis de alligevel vælger abort. Men også unge kvinder, der bliver sendt alene hjem for at gennemgå en medicinsk abort er dybt problematisk og kan blive en traumatisk oplevelse.

Mødrehjælpen, som har arbejdet med abortrådgivning i tredive år, udgav tilbage i marts 2005 en evalueringsrapport om følgevirkninger efter en provokeret abort, hvori der redegøres for, at ti procent af alle kvinder, der får foretaget en abort, får problemer. I nogle tilfælde i form af et generelt lavere funktionsniveau i deres liv.

Problemerne spænder fra krisereaktioner, som er hyppigst forekommende, til posttraumatisk stresssyndrom (PTSD) og psykiatriske forstyrrelser som oftest i form af depression.  Flere undersøgelser tyder på, at risikoen for, at der vil komme negative følger efter en abort øges, hvis kvinden blandt andet ikke er sikker på, at hun vil have en abort, hvis hun tidligere har haft psykiske problemer, har ustabile livsforhold, et manglende socialt netværk og støtte, eller hvis hun har mange børn.

Link til Mødrehjælpens evalueringsrapport »Problemer efter abort«

Rosa uddyber:

- Da vi lavede programmet, sagde Mødrehjælpen til os, at størstedelen af kvinderne ikke forstår, hvorfor de får det dårligt. Kvinderne bliver ikke informeret ordentligt. I Sundhedsstyrelsens pjece henvises man til egen praktiserende læge for hjælp, men det er en kort samtale og nogle læger er imod abort. Og de praktiserende læger er ikke psykologer.

Om forebyggelse af psykiske eftervirkninger siger Mødrehjælpens rapport endvidere, at der skal være sat tid af – minimum en time – og der skal laves aftaler med kvinderne efter aborten. Det er vigtigt at orientere kvinderne om mulige reaktioner efter aborten, og derfor skal de tilbydes samtaler under samme betingelser som inden aborten, altså god tid og grundighed.

Hør Radioprogrammet Klubværelsets program »Snak om abort«

Manglende viden om psykiske reaktioner

Der findes undersøgelser andre steder, eksempelvis i Finland og USA, og her er tallene høje for psykisk mistrivsel, for eksempel selvmord og selvmordstanker, blandt kvinder efterfølgende abortindgreb.

Men man kan ikke bare overføre ét lands tal til et andet, da det også er et spørgsmål om et givent lands kultur og normer, mener Rosa. Som forsker Birgit Petterson forklarer i radiodokumentaren, er der inden for de seneste 20 år fremkommet en ny skyldfølelse som ikke fandtes før. Der er en opblomstrende helliggørelse af moderskabet, da samfundet gerne vil have flere børn.

- Hvorfor er der ikke lavet flere danske undersøgelser? Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet en stor undersøgelse i 2005, som viste, at der ikke forekom selvmord og ikke var psykiatriske indlæggelser, men hvor troværdigt er dét? Der findes mange psykiske lidelser som ikke fører til hverken selvmord eller indlæggelse.

Antiabortoplysning

I den eneste egentlige information, der uddeles til gravide abortovervejende kvinder omkring deres overvejelser i forbindelse med en eventuel abort - Sundhedsstyrelsens pjece - henvises man blandt andet til Abortlinien. Der står ikke, at det er en del af en abortkritisk, kristen forening, men bare navnet Retten til Liv.

- Det er svært at se det på deres (Abortliniens, red.) hjemmeside. I forbindelse med vores research til programmet - vi talte med dem - har de rettet det, så det er blevet lidt tydeligere, hvem de er. Men det er kun fordi, vi har været ude og svinge en mikrofon foran dem.

Medtilrettelægger Brit Jensen, var selv ved at kontakte Abortlinien, da hun havde det rigtig dårligt efter sin abort, og hun vidste ikke, at de var kristne abortmodstandere. Når man ser deres navn – Abortlinien - får man det indtryk, at de er specialiserede og virkelig ved noget om dette her.

Mødrehjælpen har indtil for nylig været en af de vigtigste, uvildige henvisningsmuligheder for gravide abortovervejende kvinder via Sundhedsstyrelsens pjece, som kunne hjælpe tvivlende kvinder på vej til at tage den rette beslutning mellem abort eller at beholde barnet.

Den er nu lukket på grund af manglende økonomisk støtte fra regeringens satspuljemidler. Om end det på deres hjemmeside ser ud som om den stadig fungerer. Men som direktør for Mødrehjælpen Mads Roke Clausen siger til Modkraft:

- Hvis en kvinde står foran vores dør afviser vi hende jo ikke. Men så går midlerne fra nogle andre. Der er nye forhandlinger med sundhedspolitikerne i oktober om tilskud, og vi får venlige tilbagemeldinger, som han udtrykker det.

- Det er vigtigt, at der følger midler med, pointerer han.

Sundhedsstyrelsens pjece »Hvis du overvejer abort«

Hør podcasten »Det ligner vat« på Radio 24syv

Programmet er lavet af samtidskunstner og radiodokumentarist Rosa Marie Frang og retoriker og dokumentarredaktør Brit P. Jensen.