Militært fodaftryk i EU-forfatning

Udkastet til den ny forfatning indeholder flere nyskabelser. Blandt andet får EU kompetence til at »virkeliggøre en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik«, der blandt andet indebærer en »en trinvis udbygning af et fælles forsvar«.

Medlemsstaterne forpligter sig også til »uden reservationer støtter unionens fælles forsvars- og sikkerhedspolitik i en ånd af loyalitet og gensidig solidaritet«.

Det betyder, at EU-lande, der ikke er medlemmer af Nato, i realiteten tvinges til at blive det alligevel, men uden at få nogen rettigheder inden for militærpagten, skriver fred.dk.

Statsstøtte til våbenindustrien

Helt enestående er den forfatningsmæssige forpligtelse til oprustning inden for EU. Ifølge forfatningsudkastet skal medlemslandende således forpligte sig til at udbygge deres hære – eller deres »militære formåen«, som det hedder.

Og der levnes ingen plads til sjusk:

»Et nyt organ for europæisk militær forskning og udbygning af den militære kapacitet skal dels kontrollere, at medlemslandene opfylder denne forpligtelse, dels styrke forsvarssektorens teknologiske og industrielle fundament«.

Hvis denne formulering vedtages, kan våbenindustrien i fremtiden hævde en konstitutionel ret til økonomisk støtte.

Ifølge fred.dk afspejler planerne Bush-doktrinen om forebyggende krig. Men der lægges desuden op til en yderligere skærpelse:

»Med de nye trusler vil de første forsvarslinier ofte være uden for vore grænser (...) Vi skal være parate til at handle inden krisen opstår«.

Kriser er blandt andet defineret som »mislykkede stater« eller »international terrorisme«, og EU skal ligesom USA kunne intervenere hvor og hvornår, det skønnes at pleje europæiske interesser.

EU’s 25 medlemslande bruger i øjeblikket 160 milliarder euro (cirka 1.200 milliarder kroner) om året på militæret.

Læs mere på fred.dk