Kommentar: Danmark allierer sig med landet uden retfærdighed

I denne uge er den mexicanske præsident Enrique Peña Nieto på officielt statsbesøg i Danmark.

Han har et stramt program foran sig med både gallataffel og en tur til Kronborg med kronprinsparret. Og så går vejen naturligvis også forbi Dansk Industri.

Præsidenten har hårdt brug for at trække udenlandske investeringer til landet, og de danske virksomheder står parate til at sætte kurs mod det mexicanske marked.

Men udover investeringer, skal der også snakkes menneskerettigheder og samarbejdet mellem de to lande skal styrkes på dette område, da man tilsyneladende har sammenfaldende interesser.

På Udenrigsministeriets hjemmeside hedder det, at Mexico er »en vigtig europæisk allieret i forhold til den globale værdikamp (herunder emner som ligestilling, tortur, oprindelige folk, terrorisme, ytringsfrihed)«.

Vi beskæftiger os dagligt med mexicanske forhold og rejser jævnligt i landet. Her mødes vi med menneskerettighedsaktivister, som tegner et ganske andet billede af Mexico end det Peña Nieto og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) promoverer i disse dage.

Læs Modkraft-artiklen »Journalister, politikere og aktivister protesterer over statsbesøg fra Mexico«

Læs indlægget »Åbent brev til dronning Margrethe«

At betragte Mexico som en allieret i den globale værdikamp er som at betragte Panama som en allieret i bekæmpelsen af skattely.

Bekriger sin egen befolkning

Mens Peña Nieto og Lars Løkke giver hinanden hånd på nye hensigtserklæringer om danske investeringer, lever den almindelige mexicaner under et hårdt repressivt styre med vilkårlige anholdelser, henrettelser og forsvindinger.

I løbet af de seneste 10 år er over 120.000 mennesker blevet dræbt i Mexico i den såkaldte krig mod narko og 27.000 mennesker er forsvundet.

Dele af volden skyldes at regeringen ikke kan beskytte sin egen befolkning mod volden fra narkobander, hvilket blandt andet kommer til udtryk ved, at 98 procent af alle mordefterforskninger aldrig fører til en domskendelse.

I mange tilfælde er statslige institutioner direkte involveret i overgrebene på befolkningen. Som f.eks. da politiet i staten Guerrero for halvandet år siden åbnede ild med en gruppe unge studerende, hvor de slog seks ihjel og overdrog 43 andre til lokale narkobander.

De 43 studerende er stadig forsvundet.

Læs Modkraft-artiklen »Mexicanske myndigheder rystet af nye afsløringer i sag om forsvundne studerende«

Læs Modkraft-artiklen »Narkobande indrømmer massemord på forsvundne studerende«

Den uafhængige menneskerettighedsorganisation Human Rights Watch skriver i sin årsrapport for 2015: »Medlemmer fra alle enheder af sikkerhedsstyrkerne fortsætter med at udføre forsvindinger under Peña Nieto-administrationen, i nogle tilfælde direkte samarbejdende med kriminelle grupper«.

Der har været over 9.000 klager om overgreb fra hæren på civilbefolkningen, og tortur er bredt udbredt i politi og militær, hvor der anvendes metoder som tæsk, waterboarding, elektrochok og seksuel tortur, oplyses det videre i rapporten.

Ytringsfriheden har trange kår

Mexico er derudover et af de farligste steder i verden at være journalist.

Siden år 2000 er over hundrede journalister blevet myrdet og flere end tyve er forsvundet sporløst. Sidste sommer blev det på bestialsk vis eksemplificeret, hvor farligt det er at være kritisk journalist i Mexico.

Journalist og fotograf Ruben Espinosa, der arbejdede for det anerkendte politiske magasin El Proceso, flygtede i juni fra den lovløse stat Veracuz til Mexico City efter at have modtaget flere dødstrusler.

Hovedstaden har ry for at være en af de sidste sikre bastioner i landet for journalister, men efter blot nogle få uger blev han fundet dræbt i en lejlighed sammen med fire andre - herunder en kendt menneskerettighedsaktivist.

De var alle blevet bundet, tortureret og henrettet ved skud. Espinosa havde længe advokeret for ytringsfrihed og pressefrihed og det kom til at koste ham livet. På grund af historier som Espinosas bliver der færre og færre journalister, bloggere og fotografer, som åbent og frit tør dokumentere de mexicanske samfundsforhold og kritisere magthaverne.

Systematiske kvindemord  

Det er generelt et farligt liv at være mexicaner, men det er særligt farligt at være kvindelig mexicaner.

I Mexico findes begrebet femicidios, der dækker over den voldsomme, systematiske og målrettede vold mod kvinder i landet.

Liget af kvinder dukker konstant op i kloaksystemer, på lossepladser og ude på åben gade. Volden kan udspringe fra ekskærester, kriminelle bander, politiet, sikkerhedsstyrker eller familiemedlemmer, men voldssagerne har dog det fællestræk, at det officielle Mexico undlader at efterforske sagerne til bunds.

Ifølge det nationale overvågningscenter for femicidios, OCNF, var der i 2012-2013 mere end 3.500 mord på kvinder.

Kun en fjerdedel af disse mord blev efterforsket og kun i 1,6 procent af tilfældene faldt der dom. Da den nuværende præsident Peña Nieto var guvernør i delstaten Mexico, fordobledes antallet af mord og forsvindinger af kvinder i hans guvernørperiode fra 2005-2011.

I 2006 blev 37 kvinder tortureret og seksuelt overfaldet af politimænd under en aktion mod politiske aktivister i byen Atenco i samme stat.

The Guardians reporter i Mexico City, Nina Lakhani beskrev i november, hvordan regeringsrepræsentanter anklager aktivister for at ødelægge turismesektoren og bremse væksten i landet, når de dokumenterer de gentagne overgreb på kvinder.

Hun beskriver videre, hvordan den mexicanske aktivist Lydia Cacho i 2005 afdækkede højt profilerede forretningsmænd og politikeres involvering i børnepornografi og prostitution. Cacho blev efterfølgende anholdt for æreskrænkelse, udsat for tortur og truet med voldtægt. Dette er ligestillingssituationen i Mexico, som FN-embedsmænd vurderer, er blandt de 20 farligste lande i verden at være kvinde i.

Danmark sætter handel over rettigheder

Torsdag vil Enrique Peña Nieto og Lars Løkke Rasmussen underskrive handelsaftaler på Christiansborg, og det danske Institut for Menneskerettigheder vil samtidig underskrive en samarbejdsaftale med den mexicanske regering.

Men det er ikke en aktør, man hverken ønsker at have som allieret i en global værdikamp eller i kampen for menneskerettigheder.

De værdier den danske regering og Institut for Menneskerettigheder ønsker at fremme som f.eks. kampen mod tortur og arbejdet for mere ligestilling og ytringsfrihed er værdier som den mexicanske stat konsekvent lader hånt om.

Hvis man fra dansk side ønsker at støtte den mexicanske befolkning og styrke disse værdier, må første skridt være, at springe gallataffel og pindemadder over, og i stedet begynde at stille kritiske spørgsmål til præsidenten og de delegerede embedsmænd om situationen i Mexico.

Mads Philipsen underviser på Krogerup Højskole.

Esben Frost er aktivist i solidaritetsorganisationen Internationalt Forum.