Annonce

Community
5. februar 2016 - 13:51

Banko støtter nødhjælpsfolk sigtet for menneskesmugling

Journalister og nødhjælpsarbejdere med oplevelser fra Syrien og Lesbos går sammen med lokale fra Nørrebro og inviterer til foredrag og banko for for at sætte fokus på flygtningesituation og støtte nødhjælpsfolk, der er sigtet for menneskesmugling.

I januar måned blev to af medstifterne af nødhjælpsgruppen Team Humanity anholdt af græsk politi og sigtet for menneskesmugling. Team Humanity er en gruppe, der primært består af danske frivillige, og som blev startet i 2015 for at yde akut hjælp til de mange flygtninge, der ankommer til Lesbos.

Læs artiklen »Frivillige fra Danmark anholdt for menneskesmugling på Lesbos hos Dagbladet Information.

Nu inviterer et nyt lokalinitiativ, der hedder Den Anden Halvdel til støttebanko og foredrag fredag den 5. Februar på Blågårds Plads i København.

– Vi afholder arrangementet for at støtte det vigtige arbejde, som Team Humanity laver for flygtninge på Lesbos. Og vi holder det på Blågårds Plads, for vi oplever, at der er mange af vores naboer, der synes, det er et fælles anliggende. Og selvom alle fra kvarterert ikke alle kan tage til Lesbos, er der mange, der gerne vil støtte op, siger Mo Abissi, der er en af medstifterne af Team Humanity, initiativtager til Den Anden Halvdel og en af de sigtede i sagen.

Se begivenheden »Foredrag og Banko til støtte for Team Humanity« på Facebook

Ifølge Mo Abissi bør det ikke være kriminelt at hjælpe folk i nød, og derfor laver Den Anden halvdel arrangementet for at sætte fokus på sagen.

Programmet byder blandt andet på foredrag med dokumentaristen Nagieb Khaja, der har lavet flere dokumentarfilm med perspektiver på Syrien. Desuden vil en repræsentant fra organisationen VIOMIS (Viden Om Islam på Gadeplan) fortælle om at arbejde som frivillig nødhjælpsarbejder i Syrien. 

Alt overskuddet fra barsalg og banko går til Team Humanity 

Den Anden halvdel er en forening, hvis formål er at bidrage til samfundsdebatten om radikalisering, integration, medborgerskab med konstruktive perspektiver, og nogle af medlemmerne af foreningen er borgere fra Nørrebro, der er aktive i sociale initiativer i lokalmiljøet. 

Se mere om Den Anden Halvdel på Facebook

Redaktion: 
Emneord: 

Annonce