Mit nej er et ja til mere demokratisk europæisk samarbejde

Når jeg torsdag den 3. december går ned i stemmeboksen, sætter jeg mit kryds ved nej. Internationalt og europæisk samarbejde står mit hjerte meget nært, men jeg mener, at det er altafgørende, at dette samarbejde bør være demokratisk. Og det er EU desværre ikke.

Jeg stemmer nej, fordi jeg har en vision om et mere demokratisk europæisk samarbejde. Et samarbejde, der er mellemstatsligt, så befolkningerne bevarer deres indflydelse, men hvor der samtidigt er mulighed for at indgå et forpligtende og nært samarbejde om bekæmpelse af grænseoverskridende problemer.

Vi skal samarbejde om kriminalitetsbekæmpelse, om klimakatastrofen og om en solidarisk fordeling af flygtninge og meget andet.

Stemmer vi nej, vil vi kunne deltage i mellemstatsligt samarbejde på det retspolitiske område, men vi siger samtidigt nej til et overstatsligt og udemokratisk samarbejde.

Jeg har mødt mange internationalister, der er i tvivl om, hvor krydset skal sættes i morgen. Jeg kan sagtens forstå jer.

Når højreekstreme partier vokser frem i Europa, kan det være fristende at håbe, at beslutninger truffet i Bruxelles vil være bedre.

Men øget centralisering og fjernelse af de demokratiske beslutninger fra befolkningen aldrig må være venstrefløjens svar på udfordringen fra højre.  

EU har hverken menneskerettigheder eller sociale rettigheder, som grundlæggende fundament. EU’s traktater bygger på et liberalistisk grundlag, hvor marked sættes over mennesker og miljø. Derfor har EU's svar på finanskrisen mere af den samme politik, som oprindelig ledte til krisen.

Vi så det tydeligt med de påtvungne forringelser for den græske befolkning og venstrefløjsregering, på trods af at græske vælgere i januar og juli stemte nej til den forfejlede nedskæringspolitik.

EU er et overstatsligt projekt, hvor beslutningerne centraliseres i Bruxelles og træffes henover hovedet på befolkningerne. Den udemokratiske og uigennemsigtige struktur betyder en styrkelse af stærke lobbyister og pengeinteresser, mens almindelige europæiske borgere og folkelige bevægelser hægtes af.

Mit nej er et nej til den udvikling.

Jeg ønsker et mere demokratisk internationalt samarbejde. Jeg ønsker et europæisk samarbejde, der bygger på menneskerettigheder frem for liberalisme.

Det samarbejde findes til dels allerede. Jeg er én af Danmarks fem repræsentanter i Europarådets parlamentariske forsamling. Her er jeg næstformand i venstrefløjsgruppen, der samler socialister og progressive fra Island til Tyrkiet.

Europarådet samler nemlig alle lande i det geografiske Europa og baserer sig på menneskerettighedskonventionen. Samarbejdet er mellemstatsligt, men landene forpligter sig til at overholde grundlæggende demokratiske rettigheder.

Det betyder, at landene får klar kritik fra Menneskerettighedskommissæren eller via en dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis de svigter deres ansvar.

Det samarbejde forsømmer EU og EU-landene. Faktisk foregår der lige nu en kamp mellem EU og Europarådet om håndteringen af finanskrisen.

Europarådet har gang på gang kritiseret EU's nedskæringspolitik for at krænke menneskerettighederne. Men EU ignorerer kritikken og fortsætter indskrænkningen af faglige og sociale rettigheder.

Ligeledes er det hidtil lykkedes EU-domstolen at blokere for, at EU kan tiltræde den europæiske menneskerettighedskonvention, som det ellers blev lovet befolkningerne i Lissabon-traktaten.

Lytter man til SF, Socialdemokraterne og Alternativet i denne valgkamp kan det lyde som om det kun er muligt at samarbejde overnationalt og via EU. EU's udemokratiske konstruktion ses som en nødvendighed, som vi blot bør æde.

Men den køber jeg ikke. Og jeg ved, at mange af mine kammerater på den europæiske venstrefløj heller ikke køber den svada.

Bliver det et nej i morgen vil det åbne op for en europæisk debat om fremtidens samarbejde. EU-toppen og ja-partierne vil blive sure. Men mange vil helt sikkert lade sig inspirere.

Ligesom vi så det med det græske oxi til nedskæringspolitikken, der skabte håb i Europa og frustration hos EU-eliten.

Jeg vil bruge folkeafstemningen til at give EU-toppen en lærestreg. Jeg vil bruge folkeafstemningen til at kræve et mere demokratisk europæisk samarbejde.

Og jeg håber du vil gøre det samme.

Nikolaj Villumsen er udenrigsordfører for Enhedslisten og næstformand i venstrefløjsgruppen i Europarådets parlamentariske forsamling.