Annonce

22. oktober 2003 - 12:55

Mumia Abu-Jamal æresborger i Paris

Dødsdømt æresborger

Paris’ borgmester Bertrand Delanoe udnævnte den 4.oktober 2003 den dødsdømte afro-amerikanske borgerrettighedsforkæmper og journalist Mumia Abu-Jamal fra Philadelphia i USA, til æresborger af Paris.

På vegne af Mumia Abu-Jamal, der befinder sig på dødsgangen i et fængsel i Pennsylvania, modtog den sorte revolutionær og feminist Angela Davis æresmedaljen. Overrækkelsen fandt sted på byens rådhus, hvor 300 inviterede gæster var mødt op og talrige solidaritetsaktivister havde forsamlet sig udenfor rådhuset.

Borger i tyve byer

Med udnævnelsen af Mumia Abu-Jamal til æresborger vil bystyret i Paris sammen med 20 andre franske byer samt byer i Italien, Skandinavien og andre europæiske lande, sende et tydeligt signal til Washington og Pennsylvania : Man vil ikke se passivt til, når en samfundskritisk journalist, radikal menneskerettighedsaktivist og modstander af USAs krigspolitik er i fare for at blive myrdet med en giftsprøjte.

Udnævnelsen er resultat af den franske solidaritetskampagnes ihærdige bestræbelser på at holde offentligheden løbende informeret om Mumia Abu-Jamals situation og igangsætte tilsvarende aktiviteter.

Ikke alene

I festlighederne deltog bl.a. den afro-amerikanske forfatter Julia Wright, Mumias advokat Robert Bryan, og Pam Africa fra Mumias organisation »Move«. I deres taler gjorde de opmærksom på, at der i USA findes mange politiske fanger fra den anti-imperialistiske, feministiske, indianske og anti-racistiske modstand, der ligesom Mumia Abu-Jamal har været fængslet i årevis pga. deres engagement for grundlæggende samfundsmæssige forandringer i USA.

Angela Davis talte også udfra egne erfaringer. Hun blev i begyndelsen af 1970’erne, på grund af angivelig deltagelse i en fangebefrielsesaktion, jaget af FBI i hele USA. Da hun blev anholdt forsøgte anklagemyndigheden at få hende dømt for mord, og Angela Davis var meget tæt på at blive idømt dødsstraf eller livsvarigt fængsel. Kun en verdensomspændende solidaritetskampagne, som involverede millioner af mennesker kunne tilkæmpe hendes frihed.

Af autonomi-kollektivets info-service

Kilde: Den franske solidaritetskampagne for Mumia Abu-Jamal

Video-optagelse fra udnævnelsen i Paris (Quick Time Player)

Artikel om Mumia Abu-Jamals historie

Infos om Mumia Abu-Jamal

Om Angela Davis

Om fængselsforhold i USA

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce