Mexico er et fjendtligt land for de mellemamerikanske immigranter. Når de krydser landet, må de kæmpe mod en lang række forhindringer for langt om længe at nå grænsen til USA. De må navigere gennem territorier kontrolleret af magtfulde kriminelle narkogrupper, og hvis medlemmer ikke kun mishandler migranterne, men som i kraft af obskøn griskhed også gør dem til handelsobjekter. Som om det ikke var nok, snydes de også af migrationsmyndighederne og bliver sågar forfulgt af almindelige borgere, som vil fordrive dem fra deres lokalområder hurtigst muligt.
Midt i dette inferno, er der også solidariske hænder, og der er hustage i hvis skygge man kan hvile ud og genvinde åndedrættet en smule. Her finder de tilflugt og mad, her finder de ører og øjne som er åbne, som vil høre om deres vanskelige oplevelser under rejsen, om de oplevelser som ofte har ændret. At tale om det, at kommunikere deres frygt, deres nøgne angst og deres håb til andre mennesker, som er engagerede i at dele deres oplevelser med omverdenen, er en måde at lette en byrde fra dem, som eller kunne have endt med at æde deres sjæle op.
Sidst i 2012 inviterede Servicio Jesuita Migrante (SJM) journalister og dokumentarfotografer, samt billedkunstner, designere og SJM frivillige med det formål at lave en fotoudstilling, som ville være et vidnesbyrd om menneskerettighedsovergreb mod migranter, samt mulighederne for at hjælpe dem. Det første skridt er at fortælle om, hvor kompleks disse menneskers situation er.
Der blev indsendt i alt 60 fotoporteføljer fra hele det amerikanske kontinent og en række europæiske lande, og heraf blev 50 fotografier af 15 fotokunstnere udvalgt til udstillingen. Hver kunstner har en tiltalende tilgang til immigranternes vilkår, uanset om de har valgt at skildre de faktiske forhold eller om de har var valgt en kunstnerisk fremstillingsform for at formidle oplevelserne.
Fotoudstillingen Vi er alle migranter er blevet til ud fra et ønske om at vise de forhold, som migranter lever under, når de enten er på rejse eller lever i et andet land. Udstillingen omhandler hovedsageligt migranter i Mexico, men omhandler også situationen i andre lande.
18:00-18:30: Velkomst og præsentation af udstillingen Vi er alle migranter
+ Oplæsning af digtet Migranter af Rosa Isabel Cuc Bernabé.
18:30-19:00: Personlige vidnesbyrd og beretninger fra migranter i Danmark
19:00-19:30: Gennemgang af udstillingen
19:30-20:00 Minikoncert med Alexis Méndez – Sange om migranter
Både udstilling og fernisering er gratis og åben for alle