Til december samles verdens ledere i Paris for endnu engang, at prøve at nå til enighed om hvordan de skal forholde sig til den globale opvarmning. Siden Kyoto-protokollen blev underskrevet i 1997 er der afholdt en lang række topmøder i FN, men verdenssamfundet har ikke formået at lave en ambitiøs aftale. Imens sveder kloden, og flere og flere områder rammes af klimarelaterede katastrofer.
Frem mod COP 21 i Paris afholder vi arrangementsrækken Act Now! On Climate Changei VerdensKulturCentret. Med tre dokumentarfilm og tre debatter vil vi sætte fokus på forskellige problemstillinger indenfor klimakrisen og snakke om mulige løsninger.
Det første arrangement i rækken ser nærmere på hvordan globale problemer skaber lokale problemer. Vi ser Matthias Von Guntens prisvindende dokumentarfilm ThuleTuvalu. Her følger vi de oprindelige folk i Vestgrønland som mister deres livsgrundlag fordi sneen smelter. Sideløbende følger vi øbefolkningen i Tuvalu i Polynesien, hvor havet stiger og opsluger deres hjem.
Efter filmen er der debat med Jacob Fuglsang, kunstner og miljøaktivist fra C02 Green Drive samt Palle Bendsen fra miljøbevægelsen NOAH - Friends of the Earth, Denmark
Det er gratis og åbent for alle.
Act Now! On Climate Change arrangeres af Alverdens Børn i samarbejde med VerdensKulturCentret. Arrangementsrækken er støttet af Nørrebro Lokaludvalg.
Film: Midway
Debat: Anders Jensen, Miljøpunkt Nørrebro ogen repræsentant af organisation Plastic Change
Film: Moana - the rising of the sea + en stribe personlige beretninger om, hvordan klimaforandringerne allerede i dag er en alvorlig sag for befolkningen i den nordligste Grønland
Debat: Oliver Hasenkamp, Pazifik Netzwerk og Rune Langhoff fra WWF Verdensnaturfonden