Annonce

Kalender

Ja til flygtninge - nej til nedskæringer!

Dato: 
Tirsdag, 20. okt. 2015 - 19:30 til 22:00
Sted: 
Studenterhus Århus, lokale 2.2
Nordre Ringgade 3
8000
Aarhus C
Arrangør: 
Internationale Socialister
Entré: 
Gratis
OFFENTLIGT MØDE: Regeringens umenneskelige politik på flygtningeområdet har mødt hård modstand. Det “andet” Danmark har rejst sig – gennem demonstrationer, massiv hjælp i lokalområdet til konkrete flygtningefamilier og i form af hjælp til dem, som ønsker at tage til Sverige.

I en af de værste flygtningekriser siden 2. verdenskrig har mange hundredtusinder mennesker over hele Europa trodset deres regeringer. Også i Danmark! Regeringen siger, der ikke er råd, hverken til velfærd eller flygtninge. Samtidig skovler den rigeste elite penge ind og har aldrig været rigere.

Vi siger: Der er råd. Tag pengene fra de riges skattelettelser, fra bankpakker og fra de mange milliarder til nye kampfly. Det store spørgsmål er: Hvordan slipper vi af med denne regering? Hvordan kan socialister bedst gøre en forskel? Og hvad er alternativet til Løkke?

Oplæg v/ Marie Jæger og Lars Henrik Carlskov, medlemmer af Internationale Socialister.

Arrangør: Internationale Socialister (www.socialister.dk)

Annonce