I Verdensakademiet starter vi et nyt forløb op, med fokus på Palæstina.
Efter vores arbejde med Latinamerika og Kurdistan, arbejder vi med fokus på Palæstina med både oplæg, debat og konkret solidaritet.
Forløbet starter d. 21. oktober med et oplæg fra Internationalt Forums Mellemøstgruppen, som fungerer som introduktion til konflikten, dens aktører og dens historie.
Pga disse dages udvikling i Palæstina bliver forløbet endnu mere relevant. Det bliver en god måde at lære en masse om konflikten og at arrangere konkrete solidaritetsarrangementer på sammen med resten af Verdensakademiet. Du behøver ikke at vide noget om emnet på forhånd, bare du synes det lyder spændende.
Der kommer til at være lækker mad efter mødet, så man kan blive og spiser og drikker en Palæstinensisk øl sammen, så vi kan lære hinanden bedre at kende.
Da mødet er et start på et nyt forløb, er det en oplagt mulighed for dem, der ikke har været med i Verdensakademiet endnu, men som gerne vil joine, for at komme og være med. Hvis det er første gang, du kommer til Verdensakademiet, kom gerne kl. 17:30, så kan du blive sat ind i gruppens arbejde og koncept.
Hvis du vil vide mere om Verdensakademiet, kan du læse her https://www.internationaltforum.dk/Bliv-en-del-af-Verdensakademiet eller kontakte os på oplysning@internationaltforum.dk
Del gerne og invitér dine venner ;)