Ingen nemme sejre i Swaziland

Den afrikansk forfatter og politiske leder Amilcar Cabral* skrev engang, at man ikke skulle lyve, eller forsøge at vinde eller tage æren for nemme sejre (»Tell no lies, claim no easy victories«).

Det var en klog og ydmyg opfordring, som vi gerne vil videregive til danske socialdemokrater og deres partner i Swaziland: Swaziland Democratic Party (SWADEPA).

Det ligger ikke i vores natur i People’s Unied Democratic Movement (PUDEMO) at besvare påstande fra andre partier i Swaziland.

Men vi mener alligevel, at det er nødvendigt at korrigere, hvad vi betragter som en mere eller mindre bevidst misinformation om den politiske situation i Swaziland, der ligger i Peter Lyngse fra de danske Socialdemokraters artikel på Modkraft den 24. marts 2015.

Læs Peter Lyngses artikel »Parlamentarisk strategi er en succes i Swaziland« på Modkraft.

For det første, hævder artiklen, at der er et samarbejde mellem de forskellige pro-demokratiske kræfter i Swaziland.

Vi vil gerne gøre det helt klart, at SWADEPA tværtimod har været temmelig fjendtligt indstillet overfor forslag fra andre organisationer.

Eksempelvis inviterede Swazi Diaspora alle politiske partier i Swaziland til et møde, men SWADEPA nægtede at samarbejde, fordi de hævdede at PUDEMO havde for meget indflydelse på mødet og mødedeltagerne.

På samme måde har Swaziland United Democratic Front (SUDF), som PUDEMO sammen med studenterorganisation SNUS, det meste af fagbevægelsen og flere andre organisationer er medlem af, inviteret SWADEPA til at være medlem i 2011, da SWADEPA blev dannet.

Det afviste SWADEPA.

For det andet skriver Peter Lyngse i artiklen i Modkraft, at PUDEMO og andre i lang tid har opfordret til at boykotte valg** i Swaziland, men hævder at SWADEPA nu har bevist, at kampen for demokrati kan vindes i parlamentet.

PUDEMO har alle dage opfordret til en boykot af Swazilands udemokratiske valg De har ingen legitimitet hverken i befolkningen, i Swazilands fagbevægelse eller i resten af verden, inklusive den Afrikanske Union.

Også Swaziland Federation of Trade Unions, som tidligere blev ledet af den nuværende SWADEPA-præsident Jan Sithole, har alle dage opfordret til dette.

PUDEMO’s kamp for en boykot af valgene er blevet understøttet af den Afrikanske Unions og Commonwealths valgobservatør-rapporter fra 2013, der skarpt kritiserede valgene, og af mange andre observatører efter såvel 2008 som 2013-valgene.

For det tredje, mener vi i PUDEMO, at argumenterne i artiklen er generelt misvisende, eksempelvis når SWADEPA, og danske docialdemokrater med dem, påstår, at de interne uenigheder og konflikter i Swazilands parlament viser, at regimet er under pres.

Der har været uenigheder i Swazilands parlament i årevis, og er det også i dag.

SWADEPA hævder, at de står bag denne »sejr«, fordi deres præsident er formand for beskæftigelsesudvalget, men i virkeligheden er forslagene, der citeres i artiklen udvalgets samlede anbefalinger.

Jan Sithole sidder i parlamentet som repræsentant for Manzini Nord-valgkredsen og repræsenterende sin egen person, ikke partiet SWADEPA, som ikke anerkendes af Swazilands love eller af parlamentet.

I realiteten er følgende sket siden 2013, da det nuværende parlament blev valgt:

• Tusinder af arbejdere har mistet deres job, som for de flestes vedkommende er lig med deres eksistensgrundlag, fordi regeringen ikke ville acceptere kravene i AGOA-handelsaftalerne [blandt andet om arbejdstagerrettigheder, red.] mellem USA og det sydlige Afrika og de caribiske lande.
• Regeringen har med tiltagende brutalitet slået hårdt ned på fagbevægelsen, blandt andet ved brutalt at stoppe fagforeningsmøder og tæve flere af deltagerne.
• Redaktøren Bheki Makhubu og menneskerettighedsadvokaten Thulani Maseko er blevet idømt to års fængsel for at kritisere landets højesteretsdommer. Mange andre politiske aktivister sidder også fortsat i fængsel, og deres ansøgninger om kaution afvises, en situation der er uden fortilfælde i Swazilands historie.
• Over 300 studerende fra Swazilands polytekniske læreranstalt går en usikker fremtid i møde, fordi regeringen har nægtet at betale deres stipendier.
• Swazilands faglige hovedorganisation, TUCOSWA, anerkendes stadigvæk ikke af regeringen, selvom SWADEPAs præsident Jan Sithole er formand for det udvalg under beskæftigelsesministeriet, der vil skulle anerkende TUCOSWA.
• Folk i Swaziland er fattigere i dag, end de var det i 2013, og det nationale sundhedssystem er brudt sammen. Samtidigt stiger kongefamiliens luksusforbrug. 

Selvom vi ikke altid ser ens på tingene, er vi i PUDEMO åbne for at diskutere eksempelvis boykot-strategien, ligesom vi gerne vil samarbejde med alle demokratiske kræfter i Swaziland, inklusive SWADEPA.

Det spil for galleriet, som vi mener, Peter Lyngses brev repræsenterer, er dog decideret farligt, sådan som situationen er i Swaziland nu.

Vi vil derfor gerne anmode SWADEPA om ikke at forsøge at forsøge at vinde eller tage æren for nemme sejre.

Lad os i stedet allesammen arbejde for at skabe reelle og mærkbare forandringer i vores land, Swaziland.

Mlungisi Makhanya er generalsekretær og Wandile Dludlu er international sekretær i People’s Unied Democratic Movement (PUDEMO), en forbudt politisk bevægelse, der kæmper for demokrati i det lille enevældige monarki, Swaziland.

PUDEMO har et udviklingspartnerskab med Enhedslisten i Danmark, sponsoreret af Institut for Flerpartidemokrati, ligesom Socialdemokraterne har det med SWADEPA.

Brevet er et svar på artiklen »Parlamentarisk strategi er en succes i Swaziland«, der blev bragt i Modkraft den 26. marts 2015.

Brevet er oversat at Peter Kenworthy fra solidaritetsorganisationen Afrika Kontakt

Noter:

*Amilcar Cabral var en indflydelsesrig revolutionær politisk leder og forfatter fra Cap Verde-øerne, der blev dræbt af den portugisiske kolonimagt i 1973, et halvt år før landets uafhængighed. Læs hans »Tell no lies, claim no easy victories« her:

** Valgene i Swaziland er ikke demokratiske. I første valgrunde må kandidaterne end ikke diskutere politik med vælgerne. Den enevældige kong Mswati III udpeger regeringen, det meste af senatet og dele af parlamentet, hvis medlemmer han alle skal godkende.  Og kongen kan nedlægge veto imod alle love, han ikke bryder sig om. Da de enkelte parlamentsmedlemmer således ingen reel magt har, handler valgene for mange af dem derfor i stigende grad om personlig berigelse og ikke politik. Hverken Den Afrikanske Union eller Commonwealth, der begge havde valgobservatører ved det seneste valg i 2013, anerkendte valgene som demokratiske. »Parlamentarikerne har fortsat svært begrænset magt, og politiske partier er fortsat forbudte. Der er plads til store forbedringer i Swazilands demokratiske system, og vi må derfor konkludere, at valgprocessen ikke var troværdig«, skrev Commonwealth i deres valgobservatørrapport.