Tirsdag den 10. marts kl. 18:30 inviterer Dansk Vietnamesisk Forening til filmaften i samarbejde med MIX Copenhagen | LesbianGayBiTrans Film Festival.
LGBT-miljøet i Sydøstasien oplever en stille, men hurtig revolution. Ikke mindst i Vietnam. For få år siden var homoseksualitet et ubrydeligt tabu. I dag afholdes der hvert år en gay pride i Hanoi, og fornylig blev bryllup mellem to af samme køn tilladt. Men livet som homoseksuel er stadig præget af diskrimination og marginalisering.
I dette filmarrangement sætter vi i tre kortfilm fokus på LGBT-personer og forholdet til deres forældre, familien og hvordan deres seksuelle orientering skaber udfordringer i asiatiske kulturer baseret på familien og traditionen.
Der vises følgende film:
- Red over the Rainbow (Vietnam, 2014. 28 min) (DANMARKSPREMIERE)
- Mama Rainbow (Kina, 2012. 28 min)
Introduktion v/Morten Mechlenborg Nørulf, MIX Copenhagen
- Home of the Golden Gays (Filippinerne, 2011. 14 min)
Introduktion v/Nola Grace Gaardmand, instruktør
Dørerne åbnes kl. 18:30 i Valby Kino, hvor man har mulighed for at nyde en forfriskning inden filmene går igang kl. 19:00.
Billetter koster 50 kr. og kan købes på Valby Kinos hjemmeside og på Kino.dk.
MEDARRANGØR: MIX Copenhagen