Er indvandrere autoritære, fundamentalistiske og kvindefjendske?

Der er en voldsom trussel mod demokrati, lighed og sekulære værdier. Indvandrerne kommer fra lande, der næsten alle er autoritære, religiøst fundamentalistiske og imod kvinders rettigheder.

Det sorte hovedtørklæde er bevis på religiøs ekstremisme, et levn fra en middelalderlig, autoritær tankegang, som ikke har nogen retmæssig plads i et demokratisk miljø.

Disse folk hverken kan eller vil integreres, de skaber parallelsamfund … og konspirerer om at udbrede deres tro endnu mere .. deres religion er i bund og grund et udemokratisk system under en fremmed magts kontrol … og vil snart gøre forsøg på at få kontrol og indføre guddommelig lov.

Beviser på det er mange. Udover at de forsøger at genskabe en tidsalder, hvor kvinder må underkaste sig og hengive sig til selvfornedrelse, kommer de fleste kriminelle herfra og denne samfundsgruppe er præget af vold, fascisme, kriminalitet og terror.

Det er noget af essensen i en bog, der er udkommet i 240.000 eksemplarer i 26 oplag.

Bogen er skrevet af den fremtrædende redaktør på det amerikanske ugemagasin The Nation, advokat og chefanklager i New York, Paul Blanchard.

Han giver forskellige bud på, hvad der må gøres ved problemet; fx om at imødegå de religiøse lederes antidemokratiske handlemåder og forhindre at disse indvandringsgrupper skal forhindres adgang til vore lande.

Gammel bog

Bogen er fra 1950'erne og omhandler den store indvandring fra sydeuropæiske katolske lande.

Og bruges som eksempel i Doug Sanders bog Myten om den islamiske invasion til at advare om, at vi glemmer, hvorledes vi før har betragtet indvandrergrupper som en trussel mod demokrati og civilisation.

Baggrunden for denne frygt for katolsk invasion var ikke uden virkelighed i USA. Katolikkerne drev fx lobbyvirksomhed for at få separat undervisning, og katolske præster advarede imod at blande sig med de protestantiske kættere.

Og en lang række anarkistiske terrorangreb blev udøvet af katolikker, bl.a. mod den amerikanske præsident McKinley i 1901.

Men ligesom med islamistiske bombemænd i dag blev volden opfattet som et udslag af indvandrernes religion, ikke af de voldsomme arbejdskampe og den politiske vrede der fandtes i USA i 1920'erne.

To amerikanske præsidenter, Hayes og Garfield, førte heftige valgkampagner på at advare imod den katolske indvandring, fordi den var et angreb på »den moderne civilisation« - et ekko af den liberale engelske premierminister Gladstone, som om katolicismen sagde, at den var »et asiatisk monarki: Intet andet end et svimlende højdepunkt af despotisme og betingelsesløs, religiøs underkastelse«.

I 1911 udkom en 41 bind stor rapport om indvandringen i USA. Her blev det fastslået. at indvandrere »primært slår sig ned i byerne sammen med deres egne racefæller og danner kolonier« – og konkluderer i øvrigt, at radikalisme og kriminalitet ikke var forbigående fænomener, men iboende egenskaber i adskillige romersk-katolske »racer«, især italienere.

Det førte til den såkaldte kvotelov, der satte grænser ud fra national oprindelse, især når det drejede sig om asiater, afrikanere, italienere og jøder.

Saunders påviser i sin bog på samme måde samtidens opfattelse af den jødiske indvandring.

Jødernes synder lignede den katolske, men var lidt værre, fordi man kunne tilføje den kendsgerning, at jøderne var overrepræsenteret på venstrefløjen.

Det blev beskrevet i mange europæiske medier som »judeo-bolsjevisme« i vendinger, som der svarer til nudagens »islamo-fascisme«.

Sammenstød inden for civilisationer

Saunders gør i bogen sit udgangspunkt klart.

Bogen er ikke et forsvar for islam. Den vender sig imod, at religion i det hele taget spiller en støre rolle.

Saunders erklærer sig enig med Rushdie og andre sekulære muslimer i, at den kulturelle praksis i mange muslimske lande er skadelig for deres indbyggere. Ej heller vil han »nedtone betydningen af de farlige politiske, militære og terroristiske bevægelser, der er kommet til udtryk i nogle muslimske samfund«.

Men han ser problemerne som »et sammenstød indenfor civilisationer, ikke mellem dem, og de er i høj grad resultatet af den falske forestilling … at verden er opdelt i urokkelige og uforsonlige civilisationer«.

Derfor er hans budskab, at »løsningen findes i en økonomisk og politisk udvikling af indvandrergrupperne«.

I den første fjerdedel af bogen gennemgår han baggrunden for frygten, og hvorledes den er orkestreret af især det amerikanske højre.

Efterfølgende tager han fat i de mest almindelige påstande og undersøger med statistik og rapporter deres sandhedsværdi. Bogen er proppet med tal og undersøgelser, så derfor blot nogle enkelte nedslag.

De er mange og bliver flere

Den muslimske befolkning i Vesten vokser hurtigt og vil snart udgøre flertallet, lyder det ofte.

Den mest omfattende undersøgelse om Europa kommer fra Washington (Pew Research Center), som har inddraget materiale fra hele EU og Rusland. Den konstaterer, at med den nuværende takt kan den muslimske del af befolkningen højst komme til at udgøre 9,5% i 2050.

De næste påstande er i samme boldgade: »Allahs sønner … formerer sig som rotter,« har den tidligere venstrefløjsforfatter Oriana Fallaci eksempelvis formuleret det.

Her tegnes et broget billede. Stærke religiøse stater som Iran og Tyrkiet har fertilitetsrater på henholdsvis 1,7 og 2,15.

Det største muslimske land, Indonesien har 2,19. Det kan så sammenlignes med dets kristne nabo Filippinerne som har 3,23.

Det muslimske Bosnien har Europas laveste på 1,23. I den anden ende ligger Niger med 7,2.

Men, som Saunders bemærker, er det lige så begavet at henvise til Niger som bevis på, at muslimerne i Europa vil overgå de kristne, som det ville være at henvise til de kristnes høje fødselsrater i Congo som bevis for, at de kristne vil overgå muslimerne i deres hjemlande.

I en fransk demografisk undersøgelse konstateres det da også, at de muslimske lande samlet set gennemlever historiens hurtigste fald i fødselstal.

Af de mange eksempler kan tages Tyskland med et muslimsk mindretal på godt 4 millioner. Her var raten i 1970 4,4 barn mod tyskernes 2. I dag får muslimerne i snit 2,2 børn, og tendensen er vigende.

Integration

Spørgsmålet integration og identitet behandles for en række lande. For at tage Frankrig, så mener 40 procent af franskmændene, at de fleste indvandrere ikke vil integreres.

Og det er ganske rigtigt, at muslimske indvandrere i højere grad identificerer sig med deres tro - men i langt mindre grad end i de lande, de kommer fra.

Statslige undersøgelser konstaterer da også, at færre end fem procent kommer i moskeen en gang om ugen - det tilsvarende tal for katolikker er ni procent.

På uddannelsesområdet er der store forskelle i de enkelte lande.

Men hvis man igen ser på Frankrig, så har muslimske indvandrerbørn samme dårlige resultat med hensyn til skolegang og arbejde som tilsvarende indfødte indkomstgrupper. Dog er tendensen er indvandrerbørnene klarer sig en anelse bedre.

Det er et forhold, som jo også kendes fra Danmark, hvor især indvandrerpigerne klarer sig bedre end gennemsnittet.

Terror

Saunders tager også fat i muslimers påståede støtte til terror. En amerikansk undersøgelse viser, at 7 procent af de amerikanske muslimer mener, at voldshandlinger mod civile mål »undertiden er berettiget« og én procent at de »ofte er berettiget«.

De tilsvarende tal for den øvrige befolkning er 24 procent og 6 procent!

I Frankrig konstaterer Pew Institute at 94 procent af de franske muslimer er imod angreb på civile, mens det tilsvarende tal for indfødte franskmænd er 82 procent. 

Det ændrer naturligvis ikke ved at voldshandlinger faktisk begås og støttes. Men det skal lige indskydes, at fra 2001 til 2009 var der 65 muslimske terrorangreb i Europa med 336 personer involveret, hvilket svarer til en procent af samtlige terrorangreb i Europa.

Også det tager Saunders fat på. Her henviser han til den største undersøgelse, der er foretaget af den engelske efterretningstjeneste, MI5.

MI5 siger i sin afslutning, at muslimske terrorister i Vesten »er en mangfoldig samling af personer, der ikke passer ind i et enkelt demografisk profil, og som heller ikke følger et typisk mønster, der fører til voldelig ekstremisme«.

Undersøgelsen har to utvetydige konklusioner. For det første er det ikke fundamentalistiske muslimer, der bliver terrorister. For det andet er terrorister drevet af politisk overbevisning.

MI5 siger, at »de fleste (terrorister) er religiøse novicer« og »alt tyder på, at en veletableret religiøs identitet i realiteten beskytter mod voldelig radikalisering«.

En vigtig iagttagelse fra MI5 er også, at terrorister ikke kommer fra splittede og/eller fattige hjem, men derimod fra over- eller middelklassen.

Praksis og politisk tågesnak

Selv om Saunders ståsted er som liberal, progressiv canadier, er der næppe større håb om hans bog vil have større gennemslagskraft og føre til opgør med tunnelsyn.

Men der er en styrke i hans nøgterne konstateringer. Og meget vil alligevel sive ned i praksis efterhånden som virkeligheden bundfælder sig:

At tvangsspredning virker stik modsat den integration, man vil opnå. At jyske kommuners glæder over nyt liv i det såkaldte udkantsdanmark. Og at fremadstormede piger otte har anden etnisk baggrund.

Ligeledes vil det blive en opgave for myndighederne at tage sig af problemerne med radikaliserede muslimske unge mænd. Og her har det østjyske politi jo delvist løst sin opgave i samarbejde med bl.a. den udskældte Grimshøj-moské - her er det jo resultaterne, der gælder.

Imens kan det politiske parnas så tænke på nye invasioner og indskrænkninger af retssamfundet.

Ingen bog uden svagheder.

Og Saunders ligger især i en manglende imperialisme-analyse, og hvad den nyliberale verdensorden betyder for verdens gang og reaktioner imod den.

Men med hans udgangspunkt kan man ikke bebrejde Saunders for manglende socialistiske svar - dem må vi selv komme med.

En god begyndelse kunne være at komme til TransformDanmark konference den 14. marts og høre Richard Seymour og/eller købe hans bog der udkommer på Solidaritet i marts.

Michael Schølardt er aktiv i Foreningen Solidaritet, der både er et bogforlag og et tidsskift.

Doug Saunders: Myten om den muslimske invasion - Er den vestlige verden truet at indvandrerne?, Forlaget Vindelsti, 2014, 254 sider.