Syriza: Gældsproblemet er ikke kun græsk, men europæisk

Venstrefløjspartiet Syriza er i alle meningsmålinger, der har været afholdt siden den konservative ministerpræsident Samaras den 29. december blev tvunget til at udskrive valg, blevet udråbt som sejrende parti, der ser ud til at kunne overtage regeringsmagten efter det græske parlamentsvalg den 25. januar 2015.

Enkelte af målingerne spår endog det venstresocialistiske parti absolut flertal i parlamentet pga. de særlige græske valgregler, hvor det kun er nødvendigt med omkring 35-37 procents opbakning i befolkningen.

I andre målinger er partiet dog nede på omkring 27 procent – men fortsat flere procentpoint foran det nuværende regeringsparti, det konservative parti Nyt Demokrati, der spås blot omkring 23-27 procent af stemmerne.

Forventninger og pessimisme

Udsigten til en venstreorienteret valgsejr har udløst både begejstring og bekymring på den europæiske venstrefløj.

De meste optimistiske håber på at en valgsejr til Syriza kan stikke en kæp i hjulet på den neoliberale krise- og sparepolitik i EU, der har udløst omfattende fattigdom, arbejdsløshed og gigantiske statsgældsproblemer i (især) de sydeuropæiske lande.

Andre er mere forbeholdne.

Enten ud fra politiske forbehold over som Syriza, der af nogle stemples som et reformistisk, eller sågar socialdemokratisk, parti, der har opgivet socialistiske og samfundsforandrende målsætninger.

Eller ud fra en pesimisme på grund af de gigantiske udfordringer, en venstrefløjsregering vil stå overfor med overtagelsen af regeringsmagten i et fattigt og gældsplaget land, der ser ud til alene at skulle udfordre EU og de internationale finansielle kapitalkræfter.

Læs Tobias Clausens blogindlæg »Syrizas tre største udfordringer« på Modkraft.

Fra nationalisering til gældssanering

Modsætningen mellem håb og bekymring afspejles også i Syriza selv.

Udskrivelsen af valg har fået venstrefløjspartiet til at gå ud i en valgkamp, der stråler af optimisme.

»Fremtiden er begyndt,« lyder partiet overordnede valgslogan.

Men samtidig er partiets politik blevet stadig mere forsigtig.

For fem år siden opstillede partiet krav om banknationaliseringer og brandbeskatning af topindkomster og for to år siden truede partiet med tilbageholdelse af gældbetalingen.

Nu »nøjes« partiet med krav om gældssanering gennem forhandlinger med EU, og de indenrigspolitiske mål handler næsten kun om indsats mod den mest ekstreme fattigdom.

Læs artiklen »Grækenland: Venstrefløjsflertal vil nationalisere banker« hos Modkraft.

Tsipras: Fælleseuropæisk problem og løsning

Optimismen artikuleres eksempelvis af Syrizas formand Alexis Tsipras i en artikel, der er oversat til Huffinton Post. Han glæder sig her ikke kun på Grækenland og grækernes vegne:

»Grækenland står på kanten af en historisk forvandling. Syriza er ikke længere kun et håb for Grækenland og det græske folk. Det er også en forventning om kursændring i hele Europa. For Europa vil ikke komme ud af krisen uden en politisk forandring, og en sejr til Syriza ved valgene den 25. januar vil styrke de samfundsforandrende kræfter. Den blindgyde, som Grækenland befinder sig i, er også blindgyden for nutidens Europa«, skriver han.

Han understreger derfor, at »gældsproblemet ikke kun er græsk, men europæisk«. Og han kræver en fælleseuropæisk model for løsning af problemet – inden for Euro- og EU-samarbejdet.

Når Tsipras skal konkretisere de forandringer partiet vil indføre, peger han især på indenrigspolitiske forhold.

»… vores mål er ikke kun at vende tilbage til [forholdene før krisepolitikken, der for alvor satte ind i] 2009, men at forandre alt det som førte landet ud til randen af økonomisk, men også moralsk, konkurs«, skriver partiformanden.

Alexis Tsipras vil derfor gøre op med klientelisme, skattesnyd, sort økonomi og landets store smuglerproblemer.

Læs Alexis Tsipras' artikel »On the Cusp of a Historic Change« hos Huffington Post

Pragmatisk regeringsprogram

Et tegn på at partiet måske ikke er kun er jubeloptismistisk kan spores i, at Syriza generelt har udviklet sig i en stadig mere pragmatisk retning.

På en konference i landets næststørste by, Thessaloniki, vedtog partiet i september 2014 et regeringsprogram, som det nu går til valg på.

Partiet kræver her en afskrivning af en stor del af landets statsgæld efter den samme model, som Vesttyskland opnåede i 1953.

Kravet om gældssanering kombineres med krav om en »vækstklausul« før tilbagebetalingerne påbegyndes samt en udskydelse af startbetalingerne, så regeringen kan råde over midler til offentlige investeringer og vækstinitiativer.

Partiet opgiver i regeringsprogrammet tidligere krav om øjeblikke tilbagerulning af de politiske diktater fra EU, Den Europæiske Centralbank og IMF, for i stedet at pege på »gradvis« ophævelse af »uretfærdighederne«, som det hedder i Syriza-sprog.

I programmet lover Syrisa desuden at hæve mindstelønninger og pensionsudbetalinger samt iværksætte målrettede initiativer imod den humanitære krise i landet, blandt andet sikring af gratis sundhedsydelser, madprogrammer og elektricitet til boligopvarmning for fattige.

Læs Syriza valgprogram for dannelse af en venstreregering hos LINKS - International Journal for Socialist Renewal

Opfordring til enhed

Selv om Syriza i flere meningsmålinger har udsigt til et absolut flertal i parlamentet, så har partiet opfordret alle de sociale bevægelser og venstrekræfter til at lægge interne stridigheder på side.

Partiets ledelse har søndag den 4. januar opfordret alle socialister og ekstraparlamentariske grupper, kommunister omkring partiet KKE og den anden venstresocialistiske organisation Antarsya til at »indse, at kampen, vi står overfor, er hævet over de forskelle, der eksisterer inden for venstrefløjen«.

Ledelsen opfordrer desuden til, at landets grønne og andre memorandum-kritiske partier bakker op bag Syrizas regeringsprogram, men dog med tilføjelse af deres egne prioriterede politiske målsætninger.

Læs artiklen »Syriza-leader Tsipras intites leftist parties ecologists to join forces« hos Greek Reporter

Se også links om Syriza og det græske valg på Modkraft Bibliotekets Tidslinje 25. januar 2015.