Der er masser af gode grunde til at være bekymret for handels- og investeringsaftalen TTIP mellem EU og USA (Transatlantic Trade and Investment Partnership).
Regler for fødevarer, kemikalier, uddannelse, sundhed, og selv faglige rettigheder, er i spil. Og med forslaget om at give amerikanske virksomheder mulighed for at angribe love og regler ved internationale særdomstole bliver TTIP decideret udemokratisk.
Har du lyst til at gå ind i arbejdet med TTIP, så kom til vores åbne møde lørdag d. 24. januar. Alle, som er interesseret i at gå aktivt ind i sagen, er velkomne. Mødet arrangeres af TTIP-Netværket, som består af en række organisationer og enkeltpersoner, der allerede arbejder kritisk med TTIP.
Lørdag den 24. januar kl. 13-18
3F MJBF’s lokaler, Mølle Allé 26, 2. sal, Valby
Tilmelding på TTIP.dk (Først til mølle, max 70 deltagere)
Arr: TTIP-netværket med støtte fra Afrika Kontakt, NOAH, Greenpeace, ATTAC-Danmark, Det Økologiske Råd, Oplysningsforbundet May Day, Arbejdsgruppen Arbejdere Akademikere m. fl.
Program
Kl. 13-13.15: Velkomst ved Mads Barbesgaard (Afrika Kontakt)
Kl. 13.15-14.15: En hurtig rundtur i TTIP – hvad er på spil?
* ”Særrettigheder til virksomheder” – penge over demokrati (Nanna Clifforth, NOAH)
* ”Ræs mod bunden med bureaukratiske midler” – pres på fødevarestandarder, miljøregler, finansregulering (Kenneth
Haar, Corporate Europe Observatory)
* ”Myten om arbejdspladser” – om de officielle rapporter om vækst og beskæftigelse, og hvor meget eller lidt de egentlig lover, Dan Belusa (konsulent, tidl. Greenpeace).
Kl. 14.15-14.45: ”Hvordan kommer vi ud over rampen i Danmark?”
– inspiration til workshops
Kl. 14.45 – 15: TTIP minifilmfestival!!!
- Vi viser en række af de bedste kampagnefilm, produceret af grupper rundt omkring i Europa. Festivallen fortsætter ind i kaffepausen for dem, der har lyst.
15-15.30: Kaffepause
15.30-17: Workshops
Vi deler os i workshops for at diskutere konkrete aktiviteter. Blandt forslagene til grupper er;
1. TTIP, miljø og klima
2. Folketingsvalget 2015, hvordan gør vi TTIP til et tema?
3. TTIP, faglige rettigheder og arbejdsmiljø
4. EU og USA vil bruge TTIP mod u-landene – hvad gør vi?
5. Aktioner og underskriftindsamling
Workshops kan også aftales på mødet.
17-18: Opsamling
Tilbagemelding fra grupperne, snak om næste skridt.