The Book of the Mermaid (2009) var inspireret af H.C. Andersen-eventyret 'Den lille Havfrue' samt havfruens skæbne og karakter. When I Was A soldier handler om strabadser i krig såvel som i tilværelsen i almindelighed. Den kan kan også høres som en selvstændig udlægning af havfruens historie, eller som en forlængelse eller udvidelse af The Book of the Mermaid.
Havfruen transformerer sig til menneske for at få fat i den prins, hun har set på havet. Men i eventyret får hun ham ikke, da han gifter sig med en anden. Hun transformeres atter til en luftånd, der vogter over børns gode og onde gerninger. Men hvad nu hvis havfruen havde fortsat sit liv som menneske? Det giver When I Was A Soldier et bud på.
Havfruen er en modig og viljestærk kvindefigur med en ekstrem og grum skæbne. Men hendes liv kan også anskues som et helt almindeligt vilkår for de fleste: at gå ud i verden for at blive den person, man egentlig er - på godt og ondt - med succes eller uden.
When I Was A Soldier indgår i værket under udvikling: Mermaid's Box - Metaphors and Metamorphoses.
Pernille Rübner-Petersen