Annonce

19. november 2014 - 13:09

Israel river palæstinensiske huse ned

Palæstinensiske gerningsmænd, som har overfaldet og myrdet nogle jøder i en synagoge i Østjerusalem, er blevet skudt. Og nu har den israelske regering som hævnakt beordret de huse, hvor deres familier lever, nedrevet.

Hvordan kan en stat, som kalder sig retsstat, handle sådan?

Hævnakten vil udløse endnu mere fortvivlelse, vrede og vold.

Hvornår vil lidelserne for det palæstinensiske folk stoppe?

Det må være opgave for alle vestlige lande, som kalder sig demokratier og retsstater, at tvinge Israel til at stoppe de retsstridige byggerier af boliger for bosættere på palæstinensisk jord, og tvinge Israel til realistiske fredsforhandlinger om oprettelse af en levedygtig palæstinensisk stat.

Desværre er den berømte amerikanske filosof Noam Chomsky ikke særlig optimistisk. Han mener, at det ender med et Storisrael. Med mindre USA ændrer politik vil palæstinenserne på sigt blive lukket inde i små fængselskantoner på Vestbredden og i Gaza.

Det har han skrevet en artikel om The Nation.

Han understreger, at løsningen ligger hos USA: »For de, der kerer sig om de mishandlede palæstinenseres rettigheder, må den højeste prioritet være at ændre USA´s rolle i forhold til Palæstina. Det er ikke nogen verdensfjern drøm.«

Han er alligevel lidt optimistisk. Og det må vi også være.

Annonce