Sagen om 43 mexicanske lærerstuderendes forsvinden fører nu til at guvernøren i delstaten Guerreros går af. Borgmester og hans hustru er hovedmistænkt for i samarbejde med en lokal narkobande, at stå bag kidnapning og massedrab på de studerende.
Guvernør i den mexicanske delstat Guerreros, Ángel Aguirre, annoncerede i weekenden, at han træder tilbage.
Det sker efter en måneds forgæves forsøg på at opklare, hvad der er sket med 43 lærerestuderende, der forsvandt efter en demonstration i byen Iguala den 26. september.
Sagen, der har udviklet sig til en politisk skandale og skabt international opmærksomhed, har ført til voldsomme demonstrationer flere steder i Mexico de seneste uger.
Læs artiklen »Massedrab på mexicanske studenter mødes med protester« hos Modkraft.
Ifølge den mexicanske statsanklager står byens borgmester og hans hustru i ledtog med det lokale politi og en narkobande bag bortførelsen af de unge demonstranter, som nu frygtes dræbt.
Angiveligt skulle borgmesteren og hans kone have bestilt medlemmer af en lokal narkobande til at ryde de venstreorienterede studerende af vejen på grund af deres kritik af bystyrets politik.
Det har dog ikke været muligt at afhøre de hovedmistænkte, da både borgmesteren, dennes hustru og politichefen er stukket af.
Trods fundet af flere massegrave, så er det endnu ikke lykkedes, at finde de studerende.
Læs analysen »Crisis in Mexico: The Disappearance of the Forty-Three« hos The New Yorker.
Læs artiklen »Missing students' classmates want Mexico governor 'behind bars'« hos Al Jazeera.
Læs artiklen »Governor of Mexican state where 43 students disappeared quits« hos Global Post.
Læs artiklen »In Mexico, an Embattled Governor Resigns« hos New York Times.
Læs artiklen »Iguala government: it’s all in the family« hos Daily News Mexico.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96