Ifølge øjenvidneberetninger kom Cheibani Wague op at skændes med lederen af projektet »Afrikakulturbyen«, da Cheibani blev fyret. Projektlederen kontaktede straks politiet.
Ifølge øjenvidner mishandlede og ydmygede både politi og ambulancefolk Wague på det groveste.Derefter fik han angiveligt indsprøjtet et beroligende medikament. Ved ankomsten til hospitalet var Cheibani død.
Den konkrete dødsårsag er stadig væk uklar. Tilfældigvis var et kamerahold fra det statslige tv-medie ORF tilstede, og de filmede politiets og ambulancefolkenes brutale adfærd overfor Cheibani Wague.
»Afrikakulturbyen« er oprettet i stadtpark i Wiens centrum. Efter Cheibani Wagues død blev der organiseret talrige protestaktioner. Et mindesmærke for ham i »Afrikakulturbyen« har ukendte gerningsmænd brændt ned.
Fredag den 25. juli demonstrerede omkring 6.000 mennesker deres vrede over det racistisk motiverede mord. Demonstrationens frontbanner bar parolen »Racistisk lovgivning og racistisk terror. To veje med ét mål!«
Tordag aften, den 31.juli bliver Cheibani Wagues lig overført til hans hjemland Mauretanien.
Læs mere på Indymedia (engelsk)
Af autonomi-kollektivets info-service
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96