Den tyske regering har for første gang besluttet at sende våben til en krigszone. Nemlig til Irak, hvor organisationen Islamisk Stat med frygtelig terror forsøger at drive forskellige etniske grupper på flugt.
Kurdiske militærgrupper, blandt andet fra PKK kæmper imod Islamisk Stat og har blandt andet befriet flygtninge, som havde søgt tilflugt i bjergene, hvor de i mange dage var uden vand og mad.
Men nu har den tyske regering besluttet, at ingen PKK styrker kan få moderne tyske våben.
Tirsdag den 2. september blev den tyske regeringsbeslutning skarpt kritiseret i det tyske politiske magazin »Frontal«, som bliver udsendt fra den store tyske TV-kanal ZDF.
Der blev henvist til, at det kun gennem den heroiske indsats af PKK-krigere havde været muligt at befri de 100.000 flygtninge i bjergene. Og at en fortsat kamp kun mulig, hvis kurderne i PKK bliver forsynet med moderne våben, som Tyskland kan levere.
Frontal kritiserede også, at PKK står endnu på de terrorlister, som USA og EU oprettede for mange år siden.
Som bekendt har også ANC og Nelson Mandela stået på samme terrorlister, selv længe efter Mandela var blevet præsident i Sydafrika.