Nye kampfly – hvad skal det nytte?

I 2014 markeres 100 året for 1. verdenskrigs start. Op til 1914 havde imperier og stormagter dannet alliancer og oprustet til det ”endelige” opgør om fordeling af verdens ressourcer.

I Danmark talte partierne Venstre og Højre dengang varmt for dansk oprustning. Socialdemokraterne var antimilitarister og ville »knække sablen.«

Og den radikale Viggo Hørup blev kendt for at stille spørgsmålet: »Hvad skal det nytte« Debatten gik højt gennem flere år. Resultatet blev, at Danmark ikke oprustede og forholdt sig officielt neutral under 1. verdenskrig.

I disse år er Danmark gået i gang med en større oprustning af Forsvaret.

I november 2012 indgik alle partier fra Dansk Folkeparti til SF et nyt forsvarsforlig, som fortsætter den militaristiske udenrigspolitik.

Det betyder, at Danmark skal kunne sende op til 2.000 soldater ud i verdens brændpunkter, at de tre nye fregatter skal klargøres til aktiv tjeneste, at der skal købes nye droner for 57 millioner kroner, ni nye kamphelikoptere for fire mia. kroner samt 30 nye kampfly til omkring 30 mia. kroner.

Den endelige beslutning om hvilken type kampfly skal tages i løbet af 2015.

Desværre har partierne bag forsvarsforliget gået meget stille med dørene, da de tog beslutningen om at bruge 30 mia. på nye kampfly.

Det er nu på tide at kaste lys over den beslutning ved igen at spørge: »Hvad skal det nytte?« Der er brug for en omfattende debat, og jeg håber kampflyene bliver en del af den kommende valgkamp.

De sidste 13 år har Danmark ført en militaristisk udenrigspolitik.

Som konsekvens af terroranslaget mod World Trade Center 11. september 2001 og den efterfølgende »krig mod terror« gik Danmark med Poul Nyrups ord og Anders Foghs målbevidste indsats »med USA hele vejen«. Først i Afghanistan, siden i Irak og Libyen.  

Resultatet af de tre krige er, at der er installeret nye regimer, som er afhængige af USA og NATO’s militære magt og penge. De tillader Vesten permanente baser, våbensalg og lukrative kontrakter til vestlige selskaber.

Desværre for det store flertal af afghanere, irakere og libyere, så er de på alle måder ringere stillet i dag. Faktisk er både Afghanistan, Irak og Libyen gået i opløsning som samfund.

Unge danske soldater og deres familier har betalt en høj pris for den danske krigspolitik.

Befolkningen i Danmark har oplevet velfærdsforringelser samtidig med milliarder af kroner er brugt på at sende soldater til Irak og Afghanistan og F16 fly til Libyen. Alt sammen til ingen verdens nytte.

De ansvarlige krigspolitikere, militære chefer og militære eksperter har desværre ikke haft lyst til at evaluere den danske krigsdeltagelse siden 2001.

Fogh-regeringens løgne om Irak krigen er der heller ikke kastet lys over.

De nye kampfly er en central del af den militaristiske udenrigspolitik, som vil foregå i tæt samarbejde med USA, Nato og EU.

USA har opfordret Danmark til at deltage i missilforsvaret, og på NATO-topmødet i september skal næste trin i opbygningen af missilforsvaret besluttes.

USA ser gerne, at Danmark stiller en fregat til rådighed for at aflaste den amerikanske flåde

Det danske forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke betaler til EU´s militære udvikling og ikke deltager i EU´s kampgrupper.

Men Danmark har vedtaget to EU direktiver, som skal styrke EU´s våbenindustri. De udgør hjørnestenen i EU´s »Europæiske forsvarsmarked.«

I verden i dag, ligesom for 100 år siden, sætter kapitalismen betingelserne for vores liv.

Markedskræfternes nådesløse jagt på at tjene penge for at overleve i konkurrencen gør udbytning, undertrykkelse, tab af rettigheder og livsmuligheder til et grundvilkår for det store flertal på denne klode.  

Krigene tjener samme formål, selvom de oftest begrundes med »ædle« motiver og et forsvar for universelle rettigheder.

Krig er lig med den stærkes ret.

Fra 1. verdenskrig over 2. verdenskrig, Vietnam-krigen, 1. Afghanistan-krig, 1. Irak-krig, Balkan-krigen og til sidst igen Afghanistan, Irak og Libyen har de geopolitiske og imperialistiske interesser været det egentlige motiv.

Kapitalisme og krige hænger sammen. Men ingen af delene er resultater af naturlove. Kapitalisme og krige er skabt af mennesker, og kan derfor også forandres af mennesker i fællesskab.

Jeg ønsker en verden, hvor mennesker samarbejder i stedet for at konkurrere. En verden, hvor vi deler ressourcerne, så alle kan få deres basale behov dækket. En verden, hvor vækst er en kvalitativ størrelse, som foregår i respekt for både mennesker og natur.

Det er ikke blot en smuk utopi. Jeg har da tænkt mig at slås for den sammen med alle dem, som vil være med.

Vi kan starte med at droppe de nye kampfly. Dernæst skal vi skære ned på forsvarsbudgetterne.

Så får vi frigjort ressourcer til flere varme velfærdshænder, udbygning af den kollektive trafik, så den bliver bedre og billigere, omstilling fra fossil energi til vedvarende energi. Der giver masser af meningsfyldte jobs.

Vi er også forpligtet på at støtte en større global retfærdighed, især overfor afghanerne og irakerne, hvis lande vi har været med til at ødelægge.

Lene Junker er aktiv i Nej Til Krig, der i august 2014 starter en kampagne imod køb af nye kampfly til det danske militær.