NATO’s generalsekretær Anders Fogh Rasmussen har på et pressemøde i Kiev sagt, at forsvarsalliancen vil støtte Ukraine mod russisk »aggression«. Måske i form af rådgivning og anden assistance.
Det er en farlig provokation mod Rusland og bekræfter, hvad Nobelprisvinder Günther Grass har udtalt i et interview i dagbladet Information, nemlig at NATO benytter EU. Når et land har lavet en aftale med EU eller bliver optaget, så er det næste skridt medlemskab af NATO.
Grass har fremhævet, at Gorbatjov i sin tid gav kun et ja til tysk genforening på den betingelse, at NATO skulle stoppe ved floden Oder, Tysklands grænse mod Polen. Men det skete ikke.
NATO er nu til stede i de baltiske lande, i Polen og nu til vej til Ukraine.
Det kan ikke overraske, at Rusland reagerer imod det med magtmidler, mener Grass og understreger, at »Vestens andel af Ukraine-krisen er lige så stor som Putins.«
Man må spørge, hvad USA og de andre vestlige lande, også Danmark, vil med sanktionerne mod Rusland?