Norske socialdemokrater ønsker informationscenter om Breivik-terror

Tirsdag den 22. juli er det tre års-dagen for dagen, hvor højreekstremisten Anders Behring Breivik iført en forfalsket politiuniform detonerede en 950 kg kunstgødningsbombe foran den norske statsministers kontor i Oslo, og senere samme dag skød og dræbte 69 unge på øen Utöya, hvor landets socialdemokratiske ungdomsparti (AUF) holdt sommerlejr.

I alt 77 mennesker døde.

I forbindelse med angrebet udsendte gerninsgmanden et manifest, hvor han begrundede massakren med et had til »kulturmarxister« og det multietniske samfund – en forklaring, som han gentog i en tale afholdt i den efterfølgende retssag mod ham i 2012, hvor ham blev dømt til 21 års forvaring.

Læs bloggen »Tre år efter Utöya: Vi kan inte säga "Vi visste inte bättre"« hos Expo.

Markering på Utöya

Årsdagen markeres mandag og tirsdag af AUF og »Nasjonal støttegruppe etter 22. juli-hendelsene« med taler, musik, kranselægning og et minuts stilhed på Utöya.

Støttegruppen samler alle, der er berørt af terrorangrebet, og er også repræsenteret, når der tirsdag er mindehøjtidelighed med statsminister Erna Solberg i Regjeringskvartalet, hvor otte mennesker mistede livet som følge af Breiviks bilbombe for tre år siden.

Ved gerningsstedet i regeringsområdet skal der i 2016 oprette et midlertidigt mindesmærke, lavet af to kunstnere. På grund af renovering og ombygning i området er det dog uklart, hvornår der kommet et permanent mindesmærke. 

Men det er under alle omstændigheder ikke nok med kunst, mener de unge socialdemokrater og den nationale støttegruppe, der var direkte berørt af tragedien for tre år siden.

Besøg hjemmesiden for »Nasjonal støttegruppe etter 22. juli-hendelsene« her.

Ønsker viden om ekstremisme

AUF og »Nasjonal støttegruppe etter 22. juli-hendelsene« skriver i et brev til Kulturdepartementet, at de ønsker, at der oprettes et egentlig informationscenter om den politiske og ideologiske baggrund for terrorangrebet.

– Det er vigtigt, at historien om hvad der skete den 22. juli bliver fortalt. Vi ser helst, at der oprettes et læringscenter, så andre får mulighed får mulighed for at vide hvad der skete og lære af det, og om kampen mod ekstremisme, siger Aaby West, der er hovedbestyrelsesmedlem i AUF til avisen Klassekampen.

Hun og de andre forslagsstillere håber, at det kommende center kan placeres i regeringsområdet og stå klar inden næste årsdag i 2015.

Inspirationen kommer fra Berlin, hvor der er et Holocaust-center, ligesom der i New York er åbnet et stort museum om terrorangrebet den 11. september 2001.

Læs artiklen »AUF vil ha infosenter i Oslo« hos Klassekampen.

Ideologisk udviskning

Også hos de svenske socialdemokrater mener man, at der er brug for at holde fast i den politiske vinkel på Anders Behring Breiviks handlinger.

– Sorgen er blevet norsk og national. Og den afgørende højre-venstredimension bliver nedtones, skriver Göran Greider, der er chefredaktør for den  socialdemokratiske avis Dalademokraten i en analyse i magasinet ETC.

– Anders Behring Breivik var – og er – en moderne fascist eller radikalkonservativ og hans hovedmodstander var ikke det norske demokrati. Når han mejede ned forsvarsløse unge var det socialister han ville myrde. Dø, marxister! råbte han passioneret i sin ubegribelige afstumpethed den dag.

Læs indlægget »Breiviks terrordåd har avpolitiserats« i ETC.

Han står ikke alene med kritikken af det officielle Norges sorgarbejde i nabolandet Sverige.

– Tre år efter Utøya har den politiske forståelse af dette politiske attentat forbliver påfaldende uskarpt i det norske samfund. I det store hele er det islamofobiske had mindst lige så velkomment som før i norsk offentlighed, og ideen om at racismen altid sker nogle andre steder, er mindst lige så dominerende, skriver Ali Esbati fra det svenske Vänsterpartiet.

Læs kommentaren »I Norge finns ingen plats för vrede« i dagens Nyheter.

Læs analysen »Hvordan kan man forstå Breiviks handlinger?« hos Modkraft.

Læs artiklen »Breivik: Jura og politisk galskab« hos Modkraft.