‘Våbensmuglingen’ er en thriller, der fortæller den sandfærdige historie om danske Niels Holck og et af verdens største illegale våbennedkast.
En nat i december 1995 falder 4 ton våben ned fra himlen over Indien. Få dage senere vender danske Niels Holck hjem til Danmark med en dyb hemmelighed.
Først da en engelsk civil MI-5 agent, Peter Bleach, bliver anholdt i Indien og står til dødstraf for våbensmuglingen, dukker Niels’ navn op i den storstilede internationale efterforskning af sagen.
Ved hjælp af fantastiske rekonstruktioner, med scener, der er som taget ud af en spillefilm, fortæller dokumentarfilmen Våbensmuglingen den nervepirrende historie om våbennedkastningen i 1995; om to mænd, der sætter livet på spil på en fælles mission – med hver deres skjulte agenda. Og om den mørklægning der finder sted, da missionen mislykkes.
(Filmen vises også i Grand d. 4 juni kl. 21.30 og Vester VovVov både kl. 16:00 og kl. 18:45)
Derudover i en række biografer landet over. Se mere på DOXBIO.dk under filmen "Våbensmuglingen"