Der er præsidentvalg i Ukraine, men på Maidan pladsen er der stadig barrikader. En ny præsident sikrer ikke Ukraine en ny start, men er et valg mellem forskellige oligariske eliter, skriver dansk valgobservatør.
Præsidentvalget i Ukraine bliver ligesom europaparlamentsvalget i Danmark afholdt søndag den 25. maj 2014.
Men på Maidan pladsen i Kiev, der siden november 2013 har været centrum for en Pro-europæisk bevægelse, er bil- og traktordæk stadig stablet i små bjerge som barrikader.

Fra permanente militærtelte kommer madlavningsrøg op, og civilister i udenlandske militæruniformer render rundt, står vagt og laver mad.
Der lugter af svovl, og ‘tjekkiske pindsvin’ (tankspærringer lavet af kraftigt vinkeljern) beskytter stadig telt-landsbyen på maidan pladsen mod eventuelle militære angreb.
Pladsbesætterne har lovet at blive der til efter valget, men bliver der formentligt længere, hvis valget søndag ikke går ordentligt for sig, og hvis udsigterne til forandring ikke ser ud til at blive indfriet.
Valget ser ud til at være en kamp mellem to oligarker, der begge har en fortid som ministre i tidligere regeringer. Henholdsvis som premierminister og forsvarsminister.
- Det er gas-prinsessen versus chokoladekongen. En kamp mellem to, der begge tilhører den samme tætknyttede elite, og ingen tilbyder reelt et nyt program for Ukraine, udtaler Matthew Rojansky der er leder af Kennan instituttet til The New Republic.
Læs artiklen »Ukraine's Election Is Irrelevant« hos New Republic.

Enten bliver det tidligere præsident Yulia Tymoshenko - som i Vesten er bedst kendt for sine fletninger - men som fik sit tilnavn, fordi hun som premierminister privatiserede Ukraines gasressourcer, og var en succesrig businesskvinde, der handlede med gas før sin politiske karriere.
Den anden mulighed opportunisten Petro Poroshenko, som har deltaget i både Yulia Tymoshenkos og i Viktor Yanukovychs regering. Tilnavnet chokoladekongen har Poroshenko fået, fordi han er ejeren af en stor konfektfabrik, der laver og sælger kager og chokolade.
I øjeblikket fører Poroshenko stort i meningsmålingerne med 50 procent opbakning imod 8-10 procent opbakning til Tymoshenko.
Læs artiklen »Tymoshenko sinks in polls, but regaining political recognition« hos KievPost.
Uanset valgresultatet er den parlamentariske situation ikke velforvaret.
Med det ukrainske parlament splittet uanset præsidentvalget, et løsrevet krim, og en potentiel østlig løsrivelse eller russisk invasion, et korrumperet magtsystem og derudover forandringsforventninger på Maidan-pladsen, hvor folk ikke vil godtage mere korruption, bliver det ikke et let politisk liv en kommende præsident får.
Og hvis det er stabilitet Ukraine har brug for, for ikke at ende som Europas Congo, har Ukraine også brug for et valg, der bliver anset som legitimt.
Tiltroen til fair og frie valg er ikke store.
I 2012 viste en meningsmåling at kun 14 procent troede på, at valget ville være fair og frit.
Ifølge Oleksandra Matviichuk, der er formand for det ukrainske center for borgerretigheder og EuroMaidan aktivist, har separatistiske bevægelser i øst annonceret, at de vil forfølge folk, der stemmer til valget, hvilket gør valgets legitimitet til et spørgsmål om, hvor mange, der reelt tør trodse truslerne og udsætte sig selv for muligheden af overgreb.
Valget på søndag er blevet udråbt som det vigtigste valg i den ukrainske historie af den amerikanske ambassadør, og USA har investeret 11,4 millioner dollars til at sikre valgets uafhængihed.
Men selvom et historisk antal valgobservatører er til stede fra OSCE og fra forskellige nationale og internationale NGO’er, så er det altså langtfra sikkert, at valget vil få en egentlig effekt på den ukrainske situation.
Læs artiklen »Ukraine's 'chocolate king' riding high in election polls« hos EurActiv.
Læs artiklen »The challenges for Ukraine’s presidential election« hos OpenDemocracy.
Malte Conrad er valgobservatør i Kiev i forbindelse med præsidentvalget i Ukraine for organisationen SILBA.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96