Skeletterne rasler stadig i de nordirske skabe

I den sidste uge af maj 2014 blev den nordirske leder af det republikanske parti Sinn Fein, Gerry Adams, anholdt, mistænkt for medvirken til kidnapning og mord på Jean McConville, som IRA, Den irske republikanske hær, likviderede i 1972.

Arrestationen har udløst omfattende debat i Irland, især Nordirland, fordi den handler om den uforløste vrede hos mange nordirere, der har mistet ægtefæller, børn og andre nærtstående venner eller familie i den væbnede konflikt mellem 1968 og 1998.

Sagen mod den 65 årige Gerry Adams tog fart, efter at en amerikansk domstol pålagde det amerikanske Boston College at udlevere båndede interviews med tidligere republikanske aktivister og IRA-folk til det nordirske politi.

Det skete, selvom universitetet havde lovet informanterne, at deres vidnesbyrd ville forblive hemmelige i mange år frem.

Læs »Gerry Adams questioned over McConville murder« I Irish Times

Læs »Boston tapes are reason why Adams is being questioned over McConville murder« I Irish Times

Afviser blankt

I et interview, der stammer fra IRA-aktivisten Brendan Hughes, impliceres Adams i kidnapningen af og mordet på Jean McConville, som IRA mistænkte for at være stikker, i 1972.

I mange år nægtede IRA at stå bag mordet på den dengang 37 årige enke, der efterlod sig ti børn.

Gerry Adams blev løsladt søndag den 4. maj efter fire dages varetægtsfængsling. Ved en kort pressekonference  afviste han da at kende til mordet på Jean McConville.         

– Lad mig slå en ting fast. Jeg har ikke deltaget i nogen sammensværgelse for at kidnappe, dræbe eller begrave Fru McConville, erklærede han ifølge den amerikanske TV station CNN og henviste til fundet af den myrdede kvindes lig i republikken Irland i 2003.

Læs »Sinn Fein leader Gerry Adams released from police custody in Northern Ireland« hos CNN

De forsvundne

Familien til Jean McConville, der siden 1994 har ført kampagne for retfærdighed for »de forsvundne«, Jean McConville og 15 andre, som blev dræbt og hemmeligt begravet af IRA i 1970’erne og 1980’erne ytrede tilfredshed, da nyheden om Sinn Fein-lederens anholdelse kom frem.

– Vi er behageligt optimistiske sagde Helen McKendry, datter af Jean McConville ifølge den britiske avis The Guardian.

Helen McKendrys mand, Seamus McKendry, lovede at familien ville gøre alt at skaffe retfærdighed for den dræbte kvinde.

– Familien er tilfreds med, at Gerry Adams bliver afhørt om mordet på Jean. Men selv hvis denne undersøgelse slutter uden resultat, vil vi, som vi altid har gjort det klart, rejse sag mod Adams ved en civil domstol, sagde Seamus McKendry ifølge The Guardian.

Læs »Sinn Féin president Gerry Adams held over 1972 Jean McConville killing« I The Guardian

Mange sager

Nogle iagttagere peger på, at Brendan Hughes og andre, der har beskyldt Gerry Adams for at have spillet en rolle i »forsvindingen« af Jean McConville har et horn i siden på Sinn Fein-lederen.

De mener, at han har solgt ud og svigtet republikanske aktivister, der er blevet dræbt eller fængslet undervejs i den væbnede konflikten, der først blev kølet ned i 1998 med den såkaldte langfredagsaftale. Den etablerede noget, der i sammenligning med de næsten 30 foregående års vold, kunne kaldes stabilitet

Men uanset hvad der op og ned i anklagerne mod Gerry Adams, er der ingen grund til at tro, at de, der har grave at besøge, eller hvis skæbne er ukendt, er parat til at lade fortiden hvile. Heller ikke af hensyn til den proces, der har bragt tidligere uforsonlige fjender sammen i den nordirske parlamentariske forsamling.

For McConville familien er langt fra de eneste, der føler sig forrådt af politiske hensyn.

Det gælder fx de efterladte til advokaten Patrick Finucane, som probritiske loyalister myrdede i 1989. Advokaten blev dræbt på opfordring af betjente fra det nordirske politi og med støtte fra det britiske militær.

De to instanser deltog indtil reformer af styrkerne efter langfredagsaftalen ofte i konflikten i alliance med probritiske paramilitære grupper.

Læs »Dødspatrulje fik hjælp af politi og militær« hos Modkraft

»Vi kommer, David Cameron«

Og det gælder familierne til de 10 mennesker, der i blev dræbt i kvarteret Ballymurphy i Vest Belfast i august 1971.

Her forsøgte britiske faldskærmssoldater gennem flere dage at implementere en politik, der tillod sikkerhedsstyrkerne at internere folk, uden at domstole blev besværet med at tage stilling til beviser eller skyld.

Soldaterne har hævdet, at de skød i selvforsvar, men det er blevet afvist af vidner til de blodige begivenheder.

Den sag bliver tilsyneladende ikke afklaret, for den 29. april 2014 besluttede Storbritanniens minister for Nordirland Theresa Villiers, at den undersøgelse, som de efterladte ønskede sig, ikke ville komme på tale.

Det er, forklarede hun, »ikke i offentlighedens interesse«.

Det er Briege Foyle, hvis mor Joan Connolly blev dræbt af de britiske soldater dengang, ikke tilfreds med. Ved en pressekonference har hun revet brevet med ministerens afvisning af en undersøgelse itu. Og hun har ligesom Jean McConvilles svigersøn lovet, at hun ikke helmer, førend hun får udsigt til retfærdighed.      

– Theresa Villiers er bare David Camerons marionet. Men vi kommer, David Cameron, vi kommer – vi kommer til Downing Street, og du skal vide, at vi ikke går igen, sagde Briege Foyle med henvisning til Theresa Villiers chef, premierminister David Cameron. 

Læs »Ballymurphy massacre: Families furious as Theresa Villiers rules out inquiry« I Belfast Telegraph

http://www.belfasttelegraph.co.uk/news/local-national/northern-ireland/ballymurphy-massacre-families-furious-as-theresa-villiers-rules-out-inquiry-30229552.html

Fortidens sammenbidte kæber

Spørgsmålet om Gerry Adams rolle i drabet på Jean McConville og den britiske regerings afvisning af en undersøgelse af begivenhederne i Ballymurphy har fået flere iagttagere til at tvivle på kløgtige i den skuen fremad, snarere end bagud, som er blevet standardformular for mange mennesker og politikere i det uro-trætte Nordirland.

Det gælder blandt andet Shaun Woodward, der tidligere har været britisk minister for Nordirland.

I en kronik i The Guardian, der blev offentliggjort søndag, gør han sig til talsmand for en folkeafstemning om etableringen af en institution, der skal få samfundslivet på toppen af den irske ø ud af »fortidens sammenbidte kæber«.

Han peger også på nødvendigheden af, at få de britiske troppers rolle inddraget i forsoningsarbejdet. Særligt henviser han til den såkaldte »Bloody Sunday«, hvor britiske faldskærmssoldater skød og dræbte 13 mennesker ved en borgerrettighedsdemonstration i byen Londonderry den 30. januar 1972.

Mange af de dræbte blev skudt i ryggen, og i 2004 fastslog den såkaldte Saville-undersøgelse blandt andet, at de britiske soldaters forhåndsordrer om brugen af skydevåben spillede en stor rolle for antallet af dræbte. Men intet strafansvar er blevet gjort gældende  

– Der er mange i Derry i dag, der undrer sig over, at der trods Lord Savilles klare konklusioner om »Bloody Sunday« er gået år siden undersøgelsen uden at medlemmer af sikkerhedsstyrkerne er blevet indkaldt til forhør hos politiet. Uanset om denne følelse af krænkelse er rimelig eller ej, så bliver tvivlen og fornemmelsen af ufærdigt arbejde stående, skriver Shaun Woodward.

Læs »Gerry Adams' arrest shows it's time to deal with Northern Ireland's past«