Annonce

19. juni 2003 - 14:33

Modstand mod græsk EU-topmøde

4.000 soldater fra alle tre værn står klar med jord-til-luft missiler og flådeskibe, mens skarpskytter og frømænd konstant patruljerer i omgivelserne. Hele topmøde-området er desuden omkranset af et pigtrådshegn med infrarøde kameraer. Endelig er 33 anklagere mobiliseret til at lyn-behandle sager i tilfælde af uroligheder.

Ifølge politiets talsmand er det den største sikkerhedsoperation, der nogensinde er stablet på benene i Grækenland.

Det massive sikkerhedsapparat ser imidlertid ikke ud til at skræmme EU-modstanderne fra at aktionere og protestere på mange forskellige niveauer. Ti-tusindvis af demonstranter forventes at deltage i de anmeldte demonstrationer, ligesom der fra flere sider officielt er annonceret civile ulydighedsaktioner.

I det centrale Thessaloniki er tusinder af aktivister rykket ind på universiteterne. Den første universitetsbygning blev besat den 12. juni af gruppen »Antiauthoritarian Movement Salonika 2003«, og få dage blev yderligere et par bygninger besat og indrettet til henholdsvis pressecenter og skadestue.

Kommunister mod demonstranter

Protesterne, der starter i dag, vil først og fremmest være rettet mod »Fort Europas flygtningepolitik«. Efter planen gennemføres der i dag to demonstrationer: den organiseret af den anti-autoritære anarkistbevægelse, og den anden af et flertal af de øvrige venstrefløjsgrupper. Et af de centrale punkter på det officielle topmøde er netop den europæiske flygtninge- og asylpolitik.

Imorgen arrangeres der bustransporter til civile ulydighedsaktioner mod topmødet, der finder cirka 125 kilometer fra Thessaloniki. Her vil man officielt forsøge aktivt at blokere topmødet.

Lørdag forventes massive protester i det centrale Thessaloniki, hvor dele af byen er spærret af i såkaldte »røde zoner«. Ifølge det svenske Indymedia har det græske kommunistparti (KKE) erklæret, at de vil danne en menneskemur, der skal forhindre demonstranter i at trænge igennem afspærringerne.

Udover demonstrationer og aktioner, gennemfører både det græske Social Forum og Action Salonika 2003 modtopmøder forskellige steder i og omkring byen.

Af Martin Lindblom/Monsun

Aktionsgrupper under topmødet:

The Anti-authoritarian Movement Salonika 2003 (engelsk)

Action Salonika 2003 (engelsk)

Thessaloniki Resistance 2003 (engelsk)

Generel info-side (engelsk)

Medier:

IMC Thessaloniki

IMC Athen

BBC: artikel om topmødet + links (engelsk)

Det officielle topmøde:

Den officielle topmøde-hjemmeside (engelsk)

Statewatch: dokumenter og rapporter fra topmødet (engelsk)

Tidligere artikler på Modkraft:

Græsk regering chikanerer modtopmøde (14. juni 2003)

Opbygning af Fort Europa accelereres (13. juni 2003)

Græsk EU-modstand indleder formandskab med manér (28. jan. 2003)

Næste stop Thessaloniki (14. dec. 2002)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce