Annonce

Udland
26. marts 2014 - 11:35

Uruguay vil modtage Guantánamo-fanger

Uruguays præsident, José Mujica, parat til at give indsatte på den amerikanske fangebase Guantánamo opholdstilladelse i det lille Sydamerikanske land.

Uruguya er kendt i hele verden for at legaliseret abort, homoægteskaber og marihuana, ligesom landets præsident, José Mujica, har skabt overskrifter ved at donere 90 procent af sin månedlige præsidentsalær til velgørenhed.

I denne uge skabte regeringen i det lille Sydamerikanske land igen opsigt, da præsident José Mujica sagde ja til et forslag fra Obama-administrationen om at modtage indsatte fra den berygtede Guantánamo-fangelejr.

Den progressive præsident ønsker med handlingen tilsyneladende at sende et signal om, at Uruguay modsætter sig USA’s uretfærdige »krig mod terror«, skriver det progressive nyhedsmagasin Toward Freedom.

– De kan komme som flygtninge, og der er plads til dem i Uruguay, hvis de ønsker at bringe deres familier. Hvis de ønsker at bosætte sig her og arbejde i Uruguay, kan de forblive i landet, siger José Mujica ifølge nyhedsbureauet Associated Press.

Læs artiklen »A Step Toward Justice in the Long ”War on Terror”: Uruguay Offers to Welcome Guantanamo Detainees« hos Toward Freedom.

Læs artiklen »Guantanamo detainees could leave Uruguay« hos Salon.

154 fanger tilbage

Siden den tidligere amerikanske præsident, George W. Bush, erklærede »krig mod terror« i 2001, har knap 800 terrormistænkte siddet fængslet på de notoriske Guantánamo Bay faciliteter, uden rettergang.

Menneskerettighedsorganisationer, herunder Amnesty International og Human Rights Watch, har længe rapporteret om tortur, menneskerettighedskrænkelser, overgreb og mishandlinger af fangerne.

I dag er der 154 indsatte på Guantánamo-lejren til trods for at den amerikanske præsident Barack Obama gentagne engang har lovet at lukke lejren. 

Læs artiklen »Obama vil lukke Guantanamo – holder han løftet denne gang?« hos Modkraft.

Læs artiklen »Sultestrejkende fangers vilkår i Guantanamolejren visuliseret i tegnefilm« hos Modkraft.

Læs Amnesty Internationals rapporter om Guantánamo fangelejren.

Læs artiklen »Guerillasoldaten som blev præsident« hos Information.

Læs artiklen »Her er verdens ’fattigste’ præsident« hos Politiken.

Redaktion: 
Emneord: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce