Kim Højgaard Rasmussen har boet og arbejdet 30 år i Afrika, de sidste 12 år i Nigeria. Et land som de færreste selv nok så berejste Nørrebro-borgere har besøgt.
Kim Højgaard Rasmussen debuterede i 2013 som forfatter med bogen ”Billedet hænger skævt - 122 gode råd til forretningsmanden i Afrika”.
Foredraget vil tage udgangspunkt i nogle af bogens sjove anekdoter og gode råd. Bag bogens titel gemmer sig en viden om, at det kan være lidt af en udfordring for en dansk forretningsmand at arbejde i en kultur, hvor det fx ikke er kutyme at bruge vaterpas …
Hvorfor så få turister finder vej til det frodige og farverige olieland, kan du spørge Kim om, når vi efter foredraget spiser sammen i Café le Rouge.
Foredraget foregår i Nørrebrohallen på Bragesgade nr. 5, mødelokale 2, 2.sal. Fællesspisningen foregår i Café Le Rouge. Bemærk ingen elevator.
Pris 99 kr. for foredrag og fællesspisning med et glas øl/vin eller vand til maden. Billetterne købes i forvejen via Billetto.
Det vil være muligt at købe et signeret eksemplar af 'Billedet Hænger Skævt' til arrangementet til en særpris på 200 kroner.
Find arrangementet på facebook her: https://www.facebook.com/events/455815627856760/