(der mangler detaljer - så bær over med os lidt endnu)
Torsdag d. 23/01-2014 afholdes der stor-konference i Aalborg ved Nordjyske Arena omhandlende den praktiske implementering af Kontanthjælpsreformen (KHR) og deraf Gensidig Forsørgerpligt (GF). Samtlige jyske (og vel også fynske) kommunalpolitikere fra socialudvalg og andre steder med ansvar for implementeringen af ovennævnte reformer er inviteret til deltagelse.
Vi finder det absolut essentielt at vi samler så BRED opbakning landet over til deltagelse i en aktiv oplysningskampagne om konsekvenserne ved KHR og GF, ikke kun for kontanthjælpsmodtagere, men for alle de grupper, der er ramt af den Gensidige Forsørgelsespligt (herunder ikke mindst førtidspensionister) samt, for de som ønsker det, demonstration. Det er også en oplagt mulighed for at se de deltagende kommunalpolitikere i øjnene og opfordre dem til at gå direkte imod implementeringen. (Yderligere info følger)
Midlertidig tidsplan:
09:00 - 09:20 Modtagelse af demonstranter.
09:20 - 09:30 Fællesgang mod demonstrationsplads samt klargørelse til demonstration.
09:30 - 10:30 Aktiv demonstration med fællessang, uddeling af flyers, kontakt med deltagende lydhøre kommunalpolitikere med opfordring om at gå imod implementeringen af KHR og GF... samt tilbud om at de kan tale med KHR- og GF-ramte borgere eller talsmænd.
10:30 - 13:00 Passiv demonstration, mulighed for afgivelse af interviews og kommunikation med presse. Uddeling af flyers m.v... samt interaktion med politikere under disses (ryge)pause(r).
13:00 - 14:00 Aktiv demonstration igen under politikernes frokostpause.
14:00 Afslutning og opbrydning
Der mangler en hel del informationer, men da vi først er gjort opmærksom på dette for få dage siden, er denne fremskudt og omgået vor normale proces.
DEL DEL DEL landet over - og "TVING" jeres venner, bekendte og familier til at deltage. Skulle der opstå behov for midlertidig ophold (overnatning) eller lignende, så informer vort arrangørteam og vi vil finde ud af noget!
Yderligere informationer kommer snarest muligt.