Europarådet har nu udtalt kraftigt kritik af, hvordan Sverige har indskrænket de faglige rettigheder - som et direkte resultat af en EU-dom. Det er en yderst velbegrundet kritik, som netop pointerer, at det er en indskrænkning af rettighederne i forhold til faglige blokader, og at det er ikke i orden. Læs evt. mere her:
http://modkraft.dk/artikel/europar-det-svensk-lavallov-kr-nker-faglige-r...
Kritikken har allerede været fremført af ILO, og i øvrigt inden dommen faldt fra adskillige regeringen. Sidst nævnte fordi man har et system, hvor regeringerne kan sende henvendelser til EU-domstolen, når denne er i gang med at behandle sager, som har stor betydning. I Laval-sagen var der ganske mange, der sendte bønner om at forsvare de faglige rettigheder. I øvrigt uden resultat.
Spørgsmålet er derfor nu: Ny kritik, denne gang fra Europarådet, og hvad sker der mon så?
Lige nu arbejder den svenske regering på et svar til Europarådet. Man kan kun håbe på, at svaret vil være, ja, det har I ret i, undskyld, og vi er naturligvis klar til at bryde med principperne i EU. Personligt er jeg dog ikke så optimistisk.
Fagbevægelsen i Danmark har taget kritikken til sig som en livline. FTF skriver f.eks.:
Det med politikerne vender vi lige tilbage til, men jeg må indrømme, at når fagbevægelsens top reagere sådan, så bliver jeg bekymret. Bekymret for, at det ikke er gået helt op for dem, at mange af de EU-domme (der er jo unægtelig nogle stykker) der begrænser de faglige rettigheder, de er begrundet i hele EU's grundlag. Der er altså ikke tale om, at dommene kommer ud af den blå luft eller baserer sig på noget løs lovgivning. Det handler derimod om selve grundlaget i EU nemlig spørgmålet om fri bevægelighed af arbejdere mv.
Hvis man har en antagelse om, at det "blot" handler om at råbe nogle politikere op, så tager man fejl. Og så risikerer man at tabe fuldstændig. Det handler ikke om, at politikerne i EU-parlamentet f.eks. skal tage sig sammen, men det handler om hele essensen i EU - og derfor handler det også om at turde tage et grundlæggende opgør med EU. Og det sidste er desværre tæt på totaltfraværende i toppen af fagbevægelsen.
Imens kritikken fra Europarådet kom frem, kom det også frem, at de danske kanelsnegle er i fare. Det er egentlig blot et spørgsmål om, at man har fastsat nogle grænseværdier for hvor meget kumarin der må være i forskelligt bagværk. Og der er åbenbart for meget kumarin i nogle kanelsnegle, se historien her: http://www.dr.dk/nyheder/indland/2013/11/24/142038.htm
Jeg har ikke undersøgt, hvad argumenterne er for den fastsatte grænseværdi, og derfor ved jeg heller ikke, om den er rimelig, men jeg ved én ting: Jeg bliver helt træt - helt ind i sjælen, når EU-tilhængerne siger, at EU skal løse de store grænseoverskridende problemer, men at virkeligheden tydeligvis er, at EU ødelægger de faglige rettigheder alt i mens EU-politikerne beskæftiger sig med kanelsnegle (og helt ærligt, det er sgu´ da ikke et kæmpe grænseoverskridende problem!).
Ps. Jeg bør mindre om, at Europarådet ikke er en EU-institution, men derimod et samarbejde, som indbefatter langt flere lande end i EU - og som desuden har et samarbejde på nogle ret anderledes værdier.