Million-demonstrationer i Tyskland 1. maj

I Berlin blev der i år mobiliseret til omkring 60 forskellige 1.maj-demonstrationer og gadefester. De suverænt største arrangementer var organiseret af autonome, anarkistiske og anti-fascistiske kræfter. Således kunne et autonomt, anti-imperialistisk og socialrevolutionært fællesinitiativ i Berlins alternative kvarter Kreuzberg samle omkring 10.000 deltagere.

Et andet autonomt, anti-fascistisk initiativ samlede omkring 4.000 deltagere på Rosa-Luxemburg Platz i den østlige del af Berlin i nærheden af regeringskvarteret »Berlin Mitte«.

Begge demonstrationer agiterede for en folkelig samfundsrevolution og global solidaritet mod de sociale og økonomiske marginaliseringer, imod umyndiggørelse og racistisk udgrænsning og imod magthavernes imperialistiske verdensorden.

Mens demoen i Kreuzberg er domineret af politiske slagord og mange meget forskellige transparenter, dominerer hip-hop-ungdomskulturen den anden demo.

Massive politikræfter forsøger at forhindre, at de to demonstrationer forener sig i Kreuzberg. Dette bliver ved 18-tiden anledning til de første heftige konfrontationer mellem politi og demonstranter på Heinrich Platz. Politiet anvender vandkanoner og forsøger at trænge frem med vilde prygleorgier. Demonstranterne bygger barrikader i sidegaderne.

Uenigheder mellem de revolutionære

Men hvorfor var der overhovedet (igen) tale om to forskellige venstreradikale 1. maj demoer i Berlin? Hvorfor gik man ikke sammen fra starten af? Svaret skal i år først og fremmest findes i splittelsen indenfor Berlins anti-fascistiske aktivistorganisation AAB (Anti-faschistische Aktion Berlin), hvis to hovedstrømninger ikke havde lyst til at demonstrere sammen.

Den mere politiske grund ligger i uenighed om demonstrationsruten. Det ene initiativ ville demonstrere ind igennem regeringskvarteret/magtens centrum, de andre ville hellere forblive i det folkelige kvarter Kreuzberg, for at sikre sig optimal opbakning fra befolkningens side.

En anden uoverensstemmelse drejede sig om forholdet mellem staten Israel og dens besættelse af Palæstina. Således anmeldte den såkaldte »anti-Tysklands«-strømning, at man ville demonstrere med israelske faner og med slogans som »Solidaritet med Israel«. Mens initiativtagerne til Kreuzberg-demoen kategorisk afviste dette, og kaldte det en reaktionær provokation, så accepterede den anden demo denne optræden fra de såkaldte anti-nationale.

Natten før 1. maj afholdes i Prenzlauer Berg i den østlige del af Berlin den traditionelle »Walpurgisnacht«-gadefest med flere tusinde festdeltagere. Traditionen tro provokerede politiet til gadekamp.Over 100 festdeltagere blev anholdt.

Mens fagforeninger, socialdemokrater og reformsocialisterne i PDS demonstrerede med nogle tusind deltagere mod Berlinstyrets nedskæringspolitik foran byens rådhus, deltog et par tusind mennesker i en fælles internationalistisk demonstration organiseret af forskellige maoistiske og stalinistiske ml-organisationer i et hjørne i Kreuzberg.

1.000 fascister marcherede

Omkring 1.000 tilhængere af det højreekstremistiske parti NPD (Nationaldemokratische Partei Deutschlands), deriblandt en del fascistiske skinheads, marcherede 1. maj under massiv politibeskyttelse.

De gik gennem Charlottenburg-kvarteret til byens »Olympiastadion« med paroler om »tysk arbejde til tyske arbejdere« og »Ære og respekt for Waffen-SS« (Hitlers berygtede militære elite-enhed). De blev ledsaget af en autonom, anti-fascistisk demo med omkring 800 deltagere og en anti-fascistisk borgerinitiativ-demo med ligeså mange deltagere.

En million demonstranter mod nedskæringsplaner

I hele Tyskland gik ifølge medierne mindst en million mennesker på gaden denne 1. maj. Demonstrationerne var hovedsagligt arrangeret af fagforeningsbevægelsen og uafhængige autonome, socialistiske og alternative initiativer på lokalt plan. Således deltog for eksempel 30.000 unge i den østtyske by Schwerin i en selvorganiseret musikfestival mod arbejdsløshed og fattigdom.

Fælles for samtlige 1.maj-demonstrationer (minus fascisternes marcher) var protesten mod den socialdemokratisk-grønne regeringskoalitions neo-liberalistiske nedskæringsplaner, som først og fremmest rammer de arbejdsløse, bistandsmodtagere og folkepensionister.

Forbundkansler Gerhard Schröder blev således kraftigt pebet ud, da han overfor 6.000 fagforenings-folk i Neu-Anspach i det sydlige Tyskland forsøgte at forsvare regeringens kommende reform-spareplaner.

Fotos fra demonstrationen i Berlin

Flere fotos fra demonstrationen i Berlin

Skrevet og sammensat af folk fra autonomi-kollektivets info-service