Annonce

Kalender

Basisindkomst som en menneskeret - film og filosofisk symposium

Dato: 
Lørdag, 02. nov. 2013 - 12:15 til 16:00
Sted: 
Cinemateket - Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55,
1123
København K.
Arrangør: 
BIEN Danmark i samarbejde med Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
Entré: 
65 kr (40 kr for medl. af BIEN Danmark eller Cinemateket). Bestil tlf. 33743412

"En indkomst er som luft under vingerne." Disse ord indleder dagens film og anslår dens gennemgående tema, at reel frihed bygger på et fundament af reel økonomisk tryghed. Kunne man forestille sig, at det blev en menneskeret med en sådan grundtryghed i form af en ubetinget basisindkomst?

Dagens hovedgæst er den belgiske filosof og samfundsforsker Philippe Van Parijs, der er en grundlæggerne af Basic Income Earth Network (BIEN), og som har skrevet et af hovedværkerne i den politisk filosofiske litteratur om basisindkomst, "Real Freedom for All" (1995). Van Parijs mener, at det ikke er nok at interessere sig for den negative frihed, friheden fra tvang og undertrykkelse. For at friheden kan blive reel, må mennesker have materielle ressourcer. Derfor bør staten yde alle borgere i samfundet en ubetinget basisindkomst (UBI) uden krav om modydelse f.eks. I form af arbejde for at sikre reel frihed for alle, en form for positiv frihed.

Kl. 12.15 er der velkomst og præsentation af det europæiske borgerinitiativ til basisindkomst ved Erik Christensen, BIEN (Basic Income Earth Network) Danmark. Herefter introducerer Philippe Van Parijs, professor i filosofi og politisk økonomi ved Université catholique de Louvain i Belgien, det filmiske essay 'Basisindkomst - en kulturel bevægelse' ('Grundeinkommen – ein Kulturimpuls') af Daniel Häni og Enno Schmidt. Filmen vises med danske undertekster.

Kl. 14.15 er der filosofisk symposium i Asta Bar under overskriften: Basic Income and Social Justice. Philippe Van Parijs har som opponenter Robert van der Veen, Adjungeret professor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, og Søren Midtgaard, lektor ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Moderator: Erik Christensen, BIEN Danmark.

Annonce