Programmet ser ud som følger:
Torsdag d. 12 december:
"EL Gigante" (2012)
Bruno Federico, Andrea Ciacci, Consuelo Navarro
Dokumentarfilmen, El Gigante, handler om den folkelige modstand mod et vandkraftværk i Colombia. Vi møder dem, som lever langs floden, hvor dæmningen bygges, og vi møder aktivisterne fra byen, som ikke vil acceptere, at naturen ødelægges og folk fratages deres livsgrundlag. Filmen handler om, hvem der bestemmer, hvad naturen er værd, og den handler om, at tage kampen op mod en gigant.
Torsdag d. 23. Januar:
"Falsos Positivos" (2009)
Simone Bruno, Dado Carillo
I 2008 eksploderede skandalen i Colombia, kendt som »de falske positiver«, altså civile henrettet af den colombianske hær og præsenteret som guerillasoldater dræbt i kamp. Filmen er skiftevis bygget op omkring interviews med politikere, advokater og andre der har fulgt skandalen, og to familiers rejse for at hente resterne af deres kære der blev falsk positive ofre.