Udgør højre-nationalismen i dag en trussel mod demokrati og fred i Europa? Er den på fremmarch? Kan EU holde til at medlemslande har højre-nationalistisk ledede eller støttede regeringer? Og hvad kan EU (og andre) gøre for at gå op imod højre-nationalismen?
AOF Danmark sætter disse spørgsmål til debat den 5. november kl.10-15 i PH Cafeen.
Baggrunden er bl.a., at der i Grækenland er registreret mere end 200 racistisk motiverede overfald siden 2011, og i september i år blev lederen og flere parlamentsmedlemmer fra det højreradikale Gyldent Daggry arresteret efter et partimedlems drab på en antifascistisk musiker. I Ungarn er overfald på romaer, homoseksuelle og andre minoriteter jævnligt forekommende, ofte med tråde tilbage til regeringens støtteparti Jobbik. I Tyskland blev den nazistiske organisation (NSU) med flere mord på samvittigheden afsløret i 2011, og i Norge dræbte højre-nationalisten Breivik samme år 69 unge socialdemokrater på sommerlejr på Utøya.
TILMEDING: Send navn/telefon til lars.gaardhoj@aof-danmark.dk
PROGRAM
09.30. Indskrivning. Kaffe og the til fremmødte.
10.00. Velkomst ved John Meinert Jacobsen, Forretningsfører i AOF Danmark.
10.15. Uffe Østergaard – historiker med speciale i Europæisk Identitetshistorie, professor ved CBS: ”Europa efter anden verdenskrig, visionerne for EU – fredens projekt og udviklingen frem til i dag afsluttende med situationen i Ungarn.”
11.00. Rene Karpantschof – historiker, sociolog og forfatter: ”Højre-nationalisme i Europa og i Danmark – hvad står vi over for?”
12.00. Frokost
13.00. Hvad kan vi gøre politisk? Debat med spidskandidater til Europaparlamentet: Jeppe Kofod (Soc.Dem.), Morten Helveg (Radikale), Margrethe Auken (SF) (afventer) samt forhåbentlig en repræsentant for Venstre.
Der serveres kaffe og kage undervejs
15.00. Afrunding v. John Meinert Jacobsen.