Den 4 oktober fra kl 18.00-21.30, afholder vi en fernisering. Denne gang har vi været i Jyllland, og hente forstærkning.
Vi er stolte af at præsentere Maja-Lisa Kehlet. En 20 årig billedkunstner og animator. Hun studerer på Computer Graphics på Animationsskolen i Viborg. Hun er født og opvokset på Grønland, Nuuk.
Maja-Lisa's udtryk er en blanding af dystre farver og en søgen efter noget ukendt. Fuglemennesker, rystede landskaber og Tim Burton inspireret figurer, er gennemgående motiver i hendes billeder. Samtidig er store maskuline mænd og yndefulde piger, en anden tematik der går igen. Sammen med alt dette, ulmer en konstant uhygge og en angst for kroppen.
Udover Maja-Lisas billedkunst, vil der være musik og oplæsning til arrangementet.
Forfatterinden Anne-Sophie Mortensen skriver om at være en ung følsom kvinde, der skriver i et hæsblæsende tempo. Hun skriver om at have det svært med kroppen. Hun skriver om at leve i et samfund, et samfund jeget ikke forstår. Anne-Sophie Mortensen har senest udgivet tekster i internettidsskriftet Slagtryk.
http://www.slagtryk.dk/2013/05/anne-sophie-b-mortensen-fire-tekster/
In Curti leverer musikken til aftenen. René Slott er frontfiguren og sangskriveren, bag trioens udvalg af dystre discopunk numre.
http://www.youtube.com/watch?v=ps05veTpg1s
Vi glæder os til at se jer alle på Istedgade 98 Kl. 18-21.30.