Annonce

Kalender

Arbejderhistorisk specialecafé

Dato: 
Fredag, 04. okt. 2013 - 16:00 til 18:00
Sted: 
Arbejdermuseet
Rømersgade 22
1362
København K
Arrangør: 
Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie (SFAH)
Entré: 
Gratis for medlemmer af SFAH - for øvrige 30 kr.

Kom til spændende fredags-bar på fredag, hvor du kan nyde en øl eller to på Arbejdermuseet, mens du hører om nogle af de nyeste specialer om arbejderhistorie - bl.a. om Socialdemokratiets udvikling efter 1945, om den offentlige forsorgs historie og omDDR's propagandaarbejdei Danmark.

Vi slutter af med samvær, udvekslinger, debat og fredagsbar.


Program:

"GENNEM KENDSKAB TIL VENSKAB?
Lasse Rodewald
Den Danske Komité for Arbejderkonferencen 1958 - 1972 og DDR's kontaktarbejde overfor den danske fagbevægelse i Hallstein-doktrinens tid."

Danmark anerkendte ikke DDR før januar 1973 og ”Den Danske Komité for Arbejderkonferencen” var en del af DDR’s forskellige forsøg på at skabe et positivt billede af det østtyske ”folkedemokrati” i den danske offentlighed. Komiteen bestod af danske fagforeningsfolk, men var initieret, finansieret og til en hvis grad kontrolleret af DDR’s fagforbund FDGB.
Komiteen organiserede den danske deltagelse i den årlige afholdte Arbejderkonference, som var en del af DDR’s propagandistiske "fredsfestival" Østersøugen. Dertil afholdtes arrangementer til fordel for DDR i Danmark og komiteen sendte danske fagforeningsmedlemmer på politiske seminarer og dannelsesrejser i DDR.

TIDEHVERV I SOCIALDEMOKRATIET
Anders Dybdal
Et tidehverv er en brydningstid, der fører til et skift fra en epoke til en anden. Specialet fra 2010 viser, hvilke epoker den socialdemokratiske identitet har gennemløbet fra 2. verdenskrig over ungdomsoprøret til murens fald, og det stiller til sidst spørgsmålet om den aktuelle økonomiske krise giver anledning til et nyt tidehverv i Socialdemokratiet. Specialet baserer
sig på socialdemokratisk debatlitteratur fra 1930'erne til i dag samt 8 interview med ledende socialdemokratiske politikere heriblandt Mette Frederiksen, Henrik Sass Larsen og Mogens Lykketoft.

DET PRIVATE OG DET OFFENTLIGE I KAMP OG SAMSPIL OM AT GESTALTE VELFÆRDSSTATEN - Alfred Th. Jørgensen og K. K. Steincke om privat velgørenhed og offentlig forsorg i Danmark, ca. 1910 - 1935
Agnes Wraae
Igennem analyser af filantropen Alfred Th. Jørgensens og socialdemokraten K.K. Steinckes forfatterskaber undersøger jeg i specialet, hvordan relationen mellem den private velgørenhed og offentlige forsorg udspillede sig og blev forstået af centrale aktører i velfærdsstatens formative periode. Specialet er styret af en overordnet erkendeinteresse i at forstå, hvilke roller den private velgørenhed havde som med- og modspiller i opbygningen af den meget spæde velfærdsstat.

Annonce