Fra folketælling til Big Data – Til kamp mod statistikken

Der har på det seneste været megen snak om Big Data. Enorme datamængder der indsamles. Ofte fra internetbrugere og forskellige internetservices. Bevægelser, køb, salg og besøg registreres og opbevares til senere benyttelse. Her kan de store datamængder bruges til at målrette tilbud, indsatser, forsikringer, varer og meget andet til specifikke målgrupper, der grundet de høje mængder data, kan blive meget fintmaskede.

Kritikken af Big Data har været at dataindsamling og registrering kan misbruges, hvis det kommer i fingrene på de forkerte. Men spørgsmålet er, om ikke kritikken af Big Data bør stikke dybere. Den radikale kritik må udgå et andet sted fra. For indsamling af store datamængder har vi kendt til meget længe. Tænk bare på folketællinger. Allerede i Lukasevangeliet kan vi finde eksempler på Big Data: ” Og det skete i de dage, at der udgik en befaling fra Kejser Augustus om at holde folketælling i hele verden. Det var den første folketælling, mens Kvirinius var statholder i Syrien.”

Kritikken af Big Data må på et principielt niveau være en grundlæggende kritik af indsamling og ophobning af data om et territoriums befolkning, eller en populations adfærd. Kritik af Big Data må være en kritik af folketællinger. I radikal forstand en kritik af statistikken som en del af den politiske videnskab. Vil man bedrive magtkritik, må man bedrive statistikkritik.

Folketællinger og Big Data er begge teknologier (eller teknikker) til at gøre en population synlig for styring. Når man tæller op – mandtal som det også kaldes – gør man sin befolkning, et territoriums population, til genstand for fremtidig forskning, undersøgelse, udvikling, styring, adfærdsregulering osv.

Oikonomia – at holde orden

Etymologisk kommer begrebet økonomi af ordet oikonomia, som på græsk betyder administration af oikos; hus. Økonomi betyder altså noget i retningen af ”at holde hus”. Økonomien har derfor oprindeligt at gøre med rengøring, husholdning, at ordne hjemmet. Med andre ord, at holde orden, at administrere; Management. Økonomi handler altså om styring og er en praktisk håndtering af problemer med sin befolknings ve og vel. Økonomi er en styringsvidenskab, der har som sit problem at få befolkningen til at arbejde og økonomien til at glide uden problemer. Det er derfor statistikkens opfindelse er tæt knyttet til økonomien og folketællingen. Folketællinger er – eller var – en måde at optælle sin befolkning, men også en måde at se om der var udvikling med fødselstal, om folk var syge, eller hvor der manglede fødevarer. Økonomi er en ordensvidenskab, der fortæller historier om distribution af goder, befolkningens levestandard og værdiforøgelse.

Big Data er en forlængelse af en gammel teknik, der skulle optimere befolkningernes levevilkår så de kunne arbejde og producere værdi. Ganske ofte værdi, der blev indsamlet, opsamlet eller akkumuleret til et mere centralt punkt. Hos kongen, hos fyrsten, hos kapitalisten, hos staten.

Socialdemokratismen og Big Data

I 1966 blev Statistisk Departement omdøbt til Danmarks Statistik, og i 1968 blev CPR-registret opfundet i Danmark. Det var socialdemokratiets årti. Motorvejenes, boligblokkenes, parcelhusenes og privatbilismens årti. Socialdemokratiet kunne sat’me holde hus. De var gode til det. De sørgede for at alle fik et arbejde, en bolig, de byggede og gjorde ved, og væksten var høj, og arbejderne fik bil.

Socialdemokratiets forestilling om det organiske arbejdersamfund, var Big Data-samfundet i en præ-udgave. Sygesikringskortet er smart fordi alle kan komme til lægen og holdes sunde og raske. Man kan lave boligsocial indsats der hvor de fattige bor, man kan sætte skatten op hvor de rige bor og man kan starte miljøplaner, der hvor statistikken viser røde tal om kviksølv og andet dårligt i vandløbene. Med andre ord: Socialdemokratiet styrede og holdt hus i et par årtier ved hjælp af statistik, cpr-register og staten som centret for planlægning og styring af os alle sammen. Og det gik godt i mange år.

At overvåge trafik i realtid fra en centralt liggende trafikstyrelse eller at optælle alle potentielle kræftsyge kvinder under 28 år, er bare den seneste udvikling inden for folketællingsvidenskaben. Tælles der cyklister på Dronning Louises Bro, udvikles der nye produkter til særlige segmenter i befolkningen, forebygges der sygdomme som ingen endnu kender, eller udvikles der specielt designet anti-gadeuordens-arkitektur – ja, så er det alt sammen Lukasevangeliets skyld. Big Data er blot den seneste mode indenfor den statistiske videnskab.

Fra staten til internettet

Men i dag har både Socialdemokratiet og nationalstaten det skidt. Så den statistiske videnskab må omlægges. Statistikken er kommet i definitionsvanskeligheder: Hvem er danskerne egentligt? Hvor bor de? Og hvem er de? Nationalstaten duer ikke som ramme for optælling af populationer længere. Danskere bor i udlandet og udlændinge bor i Danmark.

Men statistikken og økonomien har overlevet. Internettet har overtaget styringen af os. Så selvom globaliseringen og senmoderniteten har besværliggjort det socialdemokratiske oikos-projekt, fortsætter statistikken med nye metoder. Den får hjælp af internettet. Man kan næsten få den tanke, at statistikken har opfundet internettet. For hvor socialdemokratismen indimellem havde besvær med at lave målrettet kriminalpræventiv indsats overfor unge i 70’erne, er det anderledes nu til dags. I dag har alle unge en mobiltelefon. De er lette at finde, kategorisere og administrere. Med andre ord, internettet er folketælling i en lidt mere avanceret udgave. Hvor staten har tabt, har internettet taget over.

Dem der tror, at Big Data er for dem, der har noget at skjule, tager fejl. Big Data handler om at ordne, kategorisere og styre dem, der ikke har noget at skjule.