2200TÆSK inviterer til debat på Ydre Nørrebro d.20.august kl.19.00, som denne gang omhandler FN, menneskeret og konfliktløsning.
Om '2200TÆSK'
Der er fri adgang og lejlighed til at debattere tidens hotteste emner i en både afslappet og intens atmosfære. Med et kort oplæg fra en inviteret enkeltperson eller gruppe, kan du ytre dig eller bare være med på en lytter. Oplægsholderne får mulighed for at uddele verbale ”tæsk” til den offentlige opinion, hvoraf du får mulighed for at læsse af og ”slå igen”. Ordstyrer er en erfaren vidensmand, som sørger for at interesserede kommer til orde for åben mikrofon. Formålet er, at vi alle bliver pirret og provokeret af det aktuelle tema og oplæg samt at vi gennem uhøjtidelig demokratisk diskussion kan blive klogere og nedbryde fordomme.
Denne gang tager vi fat i emner som menneskerettigheder, FN som konfliktløser i Syrien og Egypten, samt FNs magt og indflydelse verden over. Vi starter debatten ud med en kort introduktion af FN-systemets udfordringer af Tyge Lehmann samt fortæller Birgitte Rahbek om koflikten i Syrien og de tilhørende FN-resolutioner.
Debatpanel:
Lone Loklindt (R)
Jakob Ellemann (V)
Christian Juhl (Ø)
Ole Olsen (formand for FN-Forbundets menneskerettighedsudvalg)
Eksperter, oplægsholdere og meddeltagere i debat:
Tyge Lehmann (jurist og tidligere diplomat i FN-systemet)
Birgitte Rahbek (kultursociolog og mellemøstekspert).
Så trop op med kampklart mundtøj og udforsk debatten!