USA satser på Saddamstyre uden Saddam

Efter Saddam Husseins fald har USA til hensigt at regere Irak gennem en amerikansk militærguvernør, støttet af en irakisk rådgivnede forsamling. Det fortalte en amerikansk repræsentant tre irakiske oppositionsledere på et møde i Ankara den 8.-9. februar, skriver den canadiske avis Globe & Mail.

Skuffet opposition

Med beslutningen skuffer USA både den irakiske opposition i eksil og indenlandske oppositionsgrupper.

– Dette giver regeringsmagten på en tallerken til Baath-partiets andet niveau, siger en vred Abdul-Rahman, der er vice-præmierminister i det kurdiske selvstyre i Nordirak, til Independant.

Han anklager USA for at fortsætte den nuværende regering, blot med det øverste niveau udskiftet med amerikanske officerer.

– Dette er en sejr for de kræfter i USA’s regering, der nærer en dyb mistillid til den irakiske opposition og som – i mine øjne fejlagtigt – forestiller sig, at der er kræfter i Saddam Husseins Irak, som man kan stole på til at opbygge et demokrati, sagde Kanan Makiya, der er en af lederne i den eksilirakiske koalition, som USA har brugt kræfter på at samle.

– Planen er – venligt sagt – uladsiggørlig, sagde Ahmed Chalabi, der er leder af oppositionskoalitionen Den Irakiske Nationale Kongres.

Afhængige af Pentagon

Batham Salih, der er leder af en af de to store kurdiske organsiationer i irakisk Kudistan, Kurdistans Patriotiske Union, sagde til Mail & Glob, at oppositionsgrupperne er tvunget til at acceptere den amerikanske beslutning, da de er afhængige af USA for at fjerne Saddam Hussein.

Men en anden kurdisk leder, Hoshyar Zebari, advarer:

– Hvis USA ønsker at påtvinge os dets egen regering uanset Iraks etniske og religiøse sammensætning, vil der være en reaktion.

Trussel om demokrati

De irakiske oppositionsledere mener ifølge Mail & Globe, at USA’s har besluttet sig for en militær besættelse for at tækkes Saudi Arabien, Kuwait og Ægypten, hvis ledere alle frygter et nyt føderalt demokrati i Irak. De ønsker at den nuværend ecentarliserede magtstruktur beholdes af frygt for, at Iraks shia-muslimske flertal vil få for stor indflydelse.

Saddam Hussein og hans regime tilhører, som lederne i de førnævnte lande, landets sunni-muslinske mindretal. Ifølge Mail & Globe fokuser deres bekymring den religiøse shia-leder, ayotollah Mohammed Baqir Hakim, der har tætte forbindelser til Iran.

»USA ser ud til at vende tilbage til den politik, det førte ved slutningen af Golfkrigen i 1991. Dengang søgte man at fjerne Saddam Hussein men ønsked eogså at undgå radikale forandringer i Irak. USA udnlod at støtte de shia-muslismek og kurdiske oprør fordi det frygtede en forandring i irakisk politik, der kunne destabuilisere dets allierede i Mellemøsten og gavne Iran,« skriver Alexander Cockburn i Independant.

Kurdisk frygt

Tilsvarende frygter den tyrkiske hær, at et føderalt demokrati vil give kurderne i det nordlige Irak for stor indflydelse, til skade for den tyrkiske besættelse af tyrkisk Kurdistan.

Modsat frygter kurderne, at den tyrkiske hær vil bruge anledningen til at udvide sin krig i tyrkisk Kurdistan til irakisk Kurdistan. Tyrkiet kræver i tilfælle af en krig ret til at gå ind i Irakisk Kurdistan for at forhindre, at irakiske kurdere flygter til Tyrkiet.

De kurdiske ledere mener, at dette kun er et påskud, og at USA til gengæld for tyrkisk krigsdeltagelse har givet Tyrkiet lov til at besætte Irakisk Kurdistan og gøre en ende på den relative selvstændighed, kurderne har nydt i Irak i siden Golf Krigen.

– Tyrkerne har besluttet sig til at intervenere i Nordirak for at knuse os, sagde en kurdisk leder til Independant.

Hvem kan man stole på

Bag USA’s beslutning om selv at danne regering i det nye Irak ligger en dyb mistillid til oppositionen i eksil, der først og fremmest består af forhenværende militære og politiske figurer fra Saddam Husseins regime.

Således er Ahmad Al-Chalabi, der bliver citeret ovenfor, eftersøgt af Jordan, hvor han skal afsone en 32-år lang fængselsdom for svindel, og han blev inden den 11. september 2001 lagt på is af USA’s udenrigsministerium for at have »mistet« 4 millioner dollars af den støtte, USA gav hans organisation.

Andre »moderate« oppositionelle i eksil, som USA har haft kig på til ledende poster i en ny regering, er officerer under anklage for grove forbrydelser mod menneskeheden.

– Vi er simpelthen ikke sikre på, hvilken indflydelse grupper i udlandet har inde i landet. Der vil også være indbyrdes uenigheder blandt irakerne, og vi ønbsker ikke kaos og anarki i den tidlige del af processen, sagde en embedsmand til New York Times i oktober 2002.

– Vi lytter til hvad irakerne fortæller os, men USA’s regering tager sine beslutninger på grundlag af hvad der er i USA’s nationale interesse, forklarede udenrigsminsiteriets embedsmand Marc Grossman til senatet under et udvalgsmøde den 11. februar.

Den amerikanske besættelsesregering kan vare op til to år, advarede han.

Læren fra Afghanistan

Med beslutningen ser en intern amerikansk uenighed om man kunne overlade magten til koalitionen af eksil-oppositionelle grupper, som er blevet dannet med amerikansk støtte, ud til at have nået en foreløbig konklusion.

Mens militæret har advaret mod et langvarigt militært engagement i Irak, har Udenrigsministeriet og CIA ønsket at drage ved lære af Afghanistan, hvor man har overleveret magten til en kaotisk, undbyrdes uenig og svag oppositionskoalition, skrev New York Times 11. oktober 2001.

Af Sven Gårn Hansen/Monsun

Læs artikel fra Independant den 18. februar

Læs artikel fra Mail & Globe den 12. februar

Læs mere om den irakiske eksil-opposition på Modkraft

Læs forrige artikel på Modkraft om amerikanske militærregering i Irak

Mere info på Modkrafts linksamling »Krig mod Irak«