Annonce

Street style
19. februar 2013 - 13:10

Designer-burka beskytter mod droner

Jeg ønsker en verden, hvor individer sikres kontrol over deres privatliv, fortæller Adam Harvey, som designer tøj, der beskytter mod overvågning fra blandt andet de dødbringende overvågningsdroner.

Brugen af ubemandede overvågningsfly – de såkaldte droner – er et fast indslag i kampen mod terror i både Afghanistan, Pakistan og Yemen, og debatten raser om det etiske og lovlige i brugen af den nye og i nogle tilfælde dødbringende teknologi.

Som en kommentar til debatten har en designer fra New York nu lanceret en streetwear-burka, en sølv-hætte og et tørklæde, der alle er lavet af et metalliseret stof, designet til at beskytte mod termisk billeddannelse, som bruges af droner på overvågningsmissioner.

– Jeg ønsker en verden, hvor individer har mere kontrol over deres privatliv. Jeg ser mode som en motor for det formål. Overvågning ønsker konformitet og tilpasning, men mode er anti-konformt, fortæller designeren Adam Harvey til magasinet Wired.

Læs interviewet »Anti-Drone Camouflage: What to Wear in Total Surveillance« hos Wired.

Gud og droner

Adam Harvey har læst en bachelor som mekanisk ingeniør og uddannet fra New York University, i interaktiv telekommunikation og skabt designer-burkaen i et samarbejde med modedesigneren Johanna Bloomfield.

Den utraditionelle tøjkollektion hedder hedder Stealth Wear – eller på dansk »skjule-tøj«.

Tøjet er let, åndbart og sikkert. Det virker imod termisk overvågning ved, at et metalliseret fiber i stoffet reflekterer varmen og derved maskerer personens termiske karakteristika.

– Formålet med kollektionen er ikke en komplet sikkerhed imod overvågning, men lige så meget at skabe noget andet. Det kan være politiske forandringer eller en debat om privatliv eller ansvarlig brug af teknologier, siger Adam Harvey til den canadiske avis the Globe.

– Tørklædet er inspireret af rationalet bag hijab, og skal også bæres som ’et slør der skal adskille mennesket fra gud’. Gud udskiftes bare med droner, uddyber han.

– Overvågning finder sted næsten alle steder, vi går, og det burde være normalt for os at klæde os på en måde, hvor vi er bevidste om det. På et tidspunkt bliver det måske mærkeligt ikke at have termisk reflekterende tøj på, siger Adam Harvey.

Adam Harveys hjemmeside.

Fremtiden er overvåget

Udover kollektionen af anti-drone tøj, har Adam Harvey også udviklet et hylster til en telefon, så alle indkommende såvel som udgående signaler bliver blokeret.

Målgruppen til 'the OFF pocket’, som Adam Harvey har kaldt hylsteret, er designet til alle, lige fra elever til hackere og politikere.

– Vi bliver alle sporet, men noget af sporingen kan vi kontrollere, vurderer Adam Harvey.

Læs artiklen »How Adam Harvey’s clothing can hide you from Big Brother» hos The Globe and Mail.

Anti-ansigt styling

Ved hjælp af make-up og forskellige sci-fi-frisurer er det muligt at snyde teknologierne til ansigtsgenkendelse, så den slet ikke genkender dit ansigt som et ansigt, fortæller Adam Harvey.

Han har i et tidligere projekt – CV Dazzle – udviklet en ansigts-styling, der skal forhindre, at kameraer genkender dit ansigt.

Teknikken er inspireret af dyreriget, hvor visse dele af visse dyrs krop gøres lysere for at modvirke skyggens effekt.

I dyrenes verden gør skygger det nemmere for rovdyr at få øje på deres ofre i dagslys.

 – Idealistisk set vil dit ansigt blive et anti-ansigt. I dyreriget er effekten kendt som modskygning. En lignende effekt kan opnås ved at skabe en delvis omvendelse af specifikke områder af ansigtet. For eksempel ved at mørkne områder der normalt fremtræder lyse, såsom næsebroen eller kindbene.

Læs artiklen »How to use camouflage to thwart facial recognition« hos Wired.

Læs artiklen af »How to Hide from Machines» hos DIS magazine.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce