Nytårshilsen til mine socialdemokratiske kammerater på Borgen

Her mens året går på hæld, tænker jeg tilbage på det politiske år der gik. Endnu et år med en socialdemokratisk ledet regering burde gøre mig glad og varm inden i, men desværre er jeg mere trist og skuffet. Det jeg brænder allermest for, er i den grad blevet syltet eller mishandlet.

Med mit sidste blogindlæg i dette år, vil jeg derfor sende en opfordring til mine partikammerater på Borgen om at tage ansvar og indse, hvilke alvorlige konsekvenser det har for et samfund og de pågældende kvinder især, at tillade køb og salg af mennesker.

Den socialdemokratiske folketingsgruppe må tage ansvar

I Politiken den 21. november kunne vi læse, at regeringen, sekunderet af sine folketingsgrupper, ikke ønskede at bekæmpe prostitutionens bagmænd ved at gøre det forbudt at købe sex. Således må også den socialdemokratiske gruppe tage et medansvar for det fravalg af fokus på efterspørgselssiden, som regeringens kovending er udtryk for.

Det er jeg både vred og trist over. Dels fordi det er en hån mod de mange års forudgående, grundige medlemsdebatter kulminerende med en klar kongresbeslutning i 2009. Dels fordi det betyder, at vi forpasser en chance for at få gjort op med den grundlæggende forestilling om, at det er o.k. at købe og udnytte et andet menneske til sex – til trods for at regeringen erkender de mange alvorlige skader, sexkøberne påfører prostituerede, og som hvert år koster skatteborgerne mere end 80 mio. kr. i sociale indsatser.

I Danmark er det o.k. at give et besøg til en kvinde i prostitution i 18-års-fødselsdagsgave, bordelbesøg som en del af en polterabend eller som gevinst ved julefrokostens lotteri. I Danmark er det o.k. for unge mennesker at sælge sig selv for en burger. I Danmark har ruffere og menneskehandlere frit spillerum. Bl.a. sidder et par tusinde udenlandske kvinder til salg rundtomkring på de danske bordeller m.m.

De ser aldrig andre end de mænd, der køber dem, og de ruffere, der kommer og indkasserer deres penge. Og det kommer de nok heller ikke til fremover.

Lad jer ikke forføre af det liberale luftkastel om den lykkelige luder

Ved at undlade at føre en progressiv ligestillingspolitik, der forbyder mænds seksuelle vold mod kvinder i prostitution, giver regeringen sit stiltiende samtykke til en lille højtråbende prostitutionselite af tilfredse danske såkaldte sexarbejdere. De har indskrevet udnyttelsen i prostitution til et nyliberalt frigørelsesprojekt for kvinder.

Det er en bekvem illusion, som slår fast, at prostitution er et frit valg, som fattige kvinder fra hele verden strømmer til Danmark for at realisere. Eller et valg, som den danske narkoman, forsømte eller udsatte kvinde har drømt om at overleve på.

Der er skrevet ganske meget i dagspressen om, hvorfor de initiativer man peger på at iværksætte, ikke er tilstrækkelige. Nu skal regeringen dog have chancen for at vise, at de kan minimere prostitutionen som tiltænkt. I modsat fald forventer jeg, at man vil reintroducere, hvad kongressen allerede er nået frem til: Et forbud mod købesex som er det eneste kendte, virksomme middel til at reducere den brutale sexindustri.

Som Ombudsmandsinstitutionen i Finland citeres for i Politiken den 8. december: ”Vi mener at den svenske model ville give myndighederne langt bedre mulighed for at målrette ressourcerne mod bagmændene for menneskehandel.” Samtidig kan Sverige bryste sig af, at sexkøbsloven har fået flere ud af prostitution, har halveret gadeprostitution, begrænset menneskehandel og har 70 pct. opbakning i befolkningen.

Stigmatiseringen af prostituerede er ikke øget, og unge svenskere mener på ingen måde, at sexkøb er cool.

Hvor er det ærgerligt, at vores regering ikke havde mod til at stå fast.