Politikerne ud af folkeskolen!

Regeringen har vældige problemer, i det er der ingen nyhed. De vælter sig i problemfyldte sager, der lader dem få den ene meningsmålingslussing efter den anden.

Forleden begik de en kæmpe brøler, denne gang i baglandet, ved at svigte ikke kun en kongresvedtagelse men også alle de prostituerede i Danmark, da de besluttede at fastholde den nuværende lovgivning på prostitutionsområdet. Dermed kan alle mænd fortsat købe sig til et andet menneske. Regeringen er bange for at tage upopulære beslutninger, men det gør dem blot endnu mere upopulære.

I morgen prøver de så at træffe en populær beslutning, og gør sig dermed voldsomt upopulære hos nogle af deres kernevælgere, nemlig lærerne. Ikke overraskende ønsker både danskere og KL, at lærerne bruger flere timer hos deres elever, helt gratis, og dette går flot hånd i hånd med regeringens forslag til en folkeskolereform, hvor lærerne skal undervise i flere timer, betalt af egen lomme.

Men der er flere steder hvor den såkaldte reform på ingen måde hænger sammen.

Regeringen kalder det en folkeskolereform, men jeg kan først og fremmest godt have svært ved at se, hvor der rigtigt bliver reformeret. Flere undervisningstimer er vel ingen reform, det er i værste fald mere af det samme. Og selvom vi så siger, det ikke må være mere af det samme, så er det altså ikke nyt, at vi taler om, at det skal være slut med røv-til-sæde pædagogikken. Forskellige læringsstile og flere aktiviteter ind i undervisningen var knap en nyhed i 90’erne.

En reform kræver mange sideløbende tiltag, og det kan aldrig være sådan, at man tror, det er omkostningsfrit. En reform er en investering, og dermed må pengene også være til det. En reform af folkeskolen kræver, at vi bl.a. også ser på reform af læreruddannelsen, og man derudover giver det hele tid til at virke.

Men det er jo i virkeligheden folkeskoledebatten i en nøddeskal. Man siger at det tager minimum 10 år før vi kan se resultaterne af ændrede reformer på læreruddannelsen ude i folkeskolen, men dette har ingen tålmodighed til. Derfor sættes der hele tiden nye tiltag i gang oven i hinanden, for en reform af folkeskolen viser vilje og handling fra politikernes side og det er noget vælgerne kan lide.

Brokker lærerne sig nu igen?

Jeg elsker mit arbejde. Jeg er velsignet med nogle fantastiske klasser, der gør, at jeg hver dag har lyst til at gøre mit bedste for, at de lærer noget og bliver udfordret. Men jo, jeg brokker mig til tider også over, at min arbejdsplads er den mest populære kampplads i Danmark, og vi derfor skal finde os i at blive kastet rundt fra det ene velmenende tiltag til det andet.

Og alle har en mening om mit arbejde. 65 % af en gruppe udspurgte danskere mener eksempelvis, at lærerne skal undervise mere og gerne på bekostning af deres forberedelse. Men hvad ved danskerne om, hvad der er det bedste for eleverne i folkeskolen?

Spørger vi dem også, om de mener en læge skal forberede sig i 2 eller 3 timer før en operation? Laver vi en meningsmåling om piloters hviletid? Det er nemt at sige, at der skal arbejdes mere for pengene, især når lønnen er betalt over skatten, men der er også et arbejde der skal udføres, så man får kvalitet for pengene, og det har den tilfældige mand på gaden ingen forstand på, det skal vi lade de involverede parter om.

Jeg vil også gerne undervise mere ude på gulvet, end jeg allerede gør, og jeg hilser velkomment at man beder os om mere, men ikke af samme skuffe. Problemet er bare, at selv en nyuddannet lærer som jeg ikke er uddannet til den mere praktiske tilgang. Så udover, man også skal kigge på læreruddannelsen, kræver det altså en massiv efteruddannelses strategi, der kræver flere penge end de der pt. er lagt på bordet.

Selv de flere timer, er jeg ikke engang kategorisk afvisende overfor. Jeg ser gerne en mere sammenhængende hverdag for flere børn og er derfor varm fortaler for heldagsskoler. En hverdag hvor lærere og pædagoger arbejder sammen om børnene, så de i samspil sørger for at børnene både trives og lærer, er det svært for mig at være imod som socialdemokrat.

Flere timer i folkeskolen skal naturligvis finansieres.

Mange lærere har i den seneste tid forsøgt at præsentere deres arbejdsdag for danskerne, så vi en gang for alle kunne få gjort op med myten om læreren med de korte dage og lange ferier. Jeg tror ærligt, ikke det ændrer noget. Forældre har en blind plet over for, hvornår de tror deres børns lærere er på arbejde og tror de også har fri, når skemaet er slut.

Glemmer de, at vi også sidder med til forældremøderne kl.20 torsdag aften? Glemmer de at vi er med på lejrtur? Glemmer de, at de forleden ringede kl.21 for at drøfte deres barns trivsel og faglige udvikling? Glemmer de teaterturen, klasselæreren også lige tog med på onsdag aften, for at bakke op om klassens sammenhold? Glemmer de, de 24 stile der blev rettet og kommenteret forleden? Glemmer de, hvordan samfundsfagslæreren altid er opdateret på den nyeste politiske udvikling? Glemmer de, at læreren tilrettelægger undervisningen efter den aktuelle klasse og de forskellige behov der er her, så intet kan genbruges fra sidste år?

I virkeligheden ville både jeg og min familie elske, hvis jeg kunne sige, jeg havde fri kl.16 hver dag og havde 5 eller 6 ugers ferie. Men det kan jeg ikke, for jeg arbejder med hele familier, der ikke kan møde ind til skole-hjem samtaler kl.14. Forældre skal huske på, at hvis vi ikke skal være de fleksible, så skal de. Måske skulle man lave en meningsmåling på det.

Bland jer uden om!

Vi har lige fået rettens ord for, at 3F handlede korrekt i sagen om Vejlegården, en sejr til den danske model, men hvad regeringen gør lige nu, er netop at bekæmpe den selvsamme model. De forsøger at blande sig på områder de skal holde sig langt fra. Forhandlingerne om arbejdstid skal ikke foregå i meningsmålingerne, det skal foregå mellem forhandlingsparterne når der diskuteres overenskomst.

Folkeskolen skal altid være levende og udvikle sig med samfundet, men reformer må aldrig kun handle om timer, det skal handle om, hvad vi putter i de timer, eleverne bruger i skolen. Er vi uddannede til en ny folkeskole? Er der kvalitet i de flere timer, vi skal undervise i? Er der penge til en ny og bedre folkeskole?

Danmarks Lærerforenings seneste kampagne lyder: Lærerne har viljen til en bedre folkeskole. Netop derfor er vi kritiske. Vi vil hverken arbejde gratis eller gå på kompromis med vores faglighed og undervisning.