Hvordan er det at vokse op i en flygtningelejr? At blive født, vokse op og være tvunget til at leve på flugt fra sit eget land?
Jira Mohamed er vokset op i en saharawi flygtningelejr i Algeriet, og er derfor et produkt af den årelange konflikt mellem Marokko og Vestsahara. Hendes liv har fulgt konflikten og hun er blandt den store gruppe af unge, hvis liv er formet af lejrene.
Den 11. december besøger hun Afrika Kontakt og fortæller om konflikten, om at vokse op i en flygtningelejr og om hvordan hendes generation håndterer livet på flugt.
Kom og hør en ægte fortælling om menneskelige omkostninger, frustration og håb.
Mødet starter kl. 17:00 og foregår hos Afrika Kontakt på Blågårdsgade.