Spillet om Afrikas stjerne

Pengene er dels gået til lokale regeringer, dels til firmaer i Europa, Nordamerika og Israel. Men konsekvenserne for lokalbefolkningerne er katastrofale. Den indbringende diamanthandel er nemlig med til at holde gang i den blodige borgerkrig i Den Demokratiske Republik Congo. Ligesom det før har været tilfældet for Angola og Sierra Leone.

Organisationen Worldwatch Institute har fulgt udviklingen i handlen med diamanter og andre råstoffer. Organisationen vurderer, at kampen for at få fingre i disse naturressourcer betyder, at mere end 20 millioner mennesker er blevet dræbt eller blevet hjemløse, og at handelen hvert år giver et udbytte på 12 milliarder dollar. Vestlige selskaber har tjent godt på at handle med både diamanter og metallet coltan, der bruges i mobiltelefoner.

– Fra Colombia over Angola til Afghanistan dør mennesker hver eneste dag, fordi forbrugersamfundene importerer og anvender råmaterialer uden hensyn til, hvor de stammer fra, siger Michael Renner fra Worldwatch Institute.

– Hvis du for eksempel køber en mobiltelefon, kan det meget vel være, at du betaler for holde krigen i Congo kørende. Selskaberne og de rige lande, som tjener på de billige råmaterialer, har længe vendt det blinde øje til de ødelæggende følger, og de færreste forbrugere ved, at en række almindelige varer bærer voldens usynlige aftryk.

Mord for millioner

Alene i Congo har borgerkrigen kostet 3,5 mio. mennesker livet gennem de seneste fire år, og mere end 16 mio. mennesker sulter.

Private organisationer har i årevis gjort opmærksom på problemet, og også FN har taget sagen op.

I en nylig rapport bliver en række store firmaer udpeget som medspillere i den blodige handel med diamanter. Blandt firmaerne er den engelske Barclays Bank, tyske Bayer A.G., det store mineselskab Anglo-American og ikke mindst De Beers, der er verdens førende inden for produktion og handel med diamanter.

I alt har FN peget på 85 multinationale selskaber, men hverken FN, EU eller regeringerne har indtil nu grebet ind.

Beskidte forretninger

Fra 1. januar 2003 bliver der indført nye regler på området. Den såkaldte Kimberley-proces har ført til en aftale mellem en række lande, FN og diamantindustrien. Den betyder, at der skal certifikater med oprindelsesland på alle uslebne diamanter, der bliver handlet. Men det er forholdsvis let at snyde med oprindelseslandet, så den nye aftale sætter ikke en afgørende stopper for handlen, vurderer Michael Renner fra Worldwatch Institute.

Organisationen International Crisis Group er stærkt kritisk overfor firmaernes og bankernes rolle.

– Selv dem, som sørger for en bankkonto til dem, der udplyndrer naturressourcerne, har en vigtig rolle, siger François Grignon fra International Crisis Group til den engelske avis The Guardian.

– Selskaberne må påtage sig ansvaret. De har mere udbytte af de beskidte forretninger end dem, som driver minerne.

Tyveri, underslæb og smugleri

Den holdning deles af FN’s ekspertgruppe, som skarpt kritiserer de såkaldte elite-netværk, der består af politikere, embedsmænd og militærfolk fra en række afrikanske lande.

– Elite-netværkene får økonomisk gevinst gennem en række former for kriminelle aktiviteter, blandt andet tyveri, underslæb, misbrug af offentlige midler, smugleri, falsk fakturering, skatteunddragelse og bestikkelse, hedder det i FN-rapporten om grupper tilknyttet regeringer og hære i Rwanda, Uganda, Zimbabwe og Congo.

For eksempel er der »omfattende dokumentation« for, at selskabet Minerals Business Company, som ejes i fællesskab af Congos regering og ledende militærfolk fra Zimbabwe, har solgt diamanter til fire belgiske firmaer. Belgien er en vigtig brik i spillet, fordi Antwerpen er hjemsted for en stor del af verdens diamantsliberier.

Jagten på profit

I FN-rapporten understreges det, at »jagten på profit« har kendetegnet de udenlandske selskaber, som er parat til handle med ædelstene og mineraler fra Congo. FN’s ekspertgruppe mener, at adskillige vestlige firmaer har overtrådt OECD’s regler for multinationale selskaber.

Derfor anbefaler man, at FN’s Sikkerhedsråd påfører de involverede firmaer og enkeltpersoner sanktioner som indrejseforbud, indefrysning af bankkonti og forbud mod at deltage i finansielle aktiviteter. FN-panelet ser også gerne, at de enkelte lande griber ind over for selskaberne. For ellers pådrager regeringerne sig et medansvar.

Syv milliarder dollar

Lederen af FN-panelet, Safiatou Ba-N’Daw, anslår, at udplyndringen af Congos ressourcer har kostet landet mindst syv milliarder dollar – mere end både den tidligere diktator Mobuto og den belgiske kolonimagt hver fik trukket ud af landet.

– Udbyttet fra de illegale aktiviteter er gået til hære fra andre lande og andre militærgrupper i landet, siger Safiatou Ba-N’Daw.

Overfor BBC News har en talsmand for den congolesiske regering afvist anklagerne for udplyndring.

– Den congolesiske regering er den lovlige regering i dette land. Alt, hvad vi foretager os, er lovligt. Vi er nødt til at udnytte vores ressourcer for at betale for at føre krig, siger Kikaya Bin Karubi.

Af Henrik Amstrup/Moskito